Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
190
Gud vilde være min Hjælper. Jeg svarede derfor,
uden Vrede, men med Fasthed:
„ Jeg vil kun handle saaledes som min Sam
vittighed og min Stilling byder det. Skulde Ram
merherrens Fordringer overskride disse Grændser,
maa De være forvisset om , at Deres Ønsker ikke
ville blive opfyldte. Det var min Hensigt selv at
tilbyde Fruen min Hjælp ved Theebordet; men den
Maade og Tone, hvori Rammerherren opfordrede
mig dertil, saarede mig, og derfor afslog jeg Deres
Fordring. Hvad Deres Yttring om at forlade Deres
Huus angaaer, gjør det mig ondt, at jeg ogsaa dennes
gang maa sige nei; jeg bliver den Tið ud , hvori
Kammerherren har engageret mig; naar Aaret er
omme, skal jeg strar efterkomme Deres Dnske.“
„ Ah! Nu har Frøkenen udtalt sit Ultimatum ;
hav nu den Godhed at høre mit! Jeg fordrer aldrig
Noget af mine Folk, som paa nogen Maade kan
forurolige deres Samvittighed; men mine Befalinger
maae opfyldes punktligt: i modsat Fald kan jeg for:
siffre Frøkenen , at førend otte Dage ere omme, vil
De selv komme og bede om Tilladelse til at forlade
mit Huus, stjøndt De nylig paa det Bestemteste har
nægtet det. To Villier i eet Huus duer iffe . ..
hust vel derpaa ! Saa, sæt Dem nu ! Skjænk, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>