Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otteogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
267
slap den, faldt det mig ind, hvad jeg havde gjort;
Blodet foer mig til Hovedet og jeg tilfastede ham et
halv ængsteligt, halv harmfuldt Blik. Han nikkede
stjelmst, som om han havde læst mine Tanker i mine
Dine, bøiede sig hen over mig og hviskede saa sagte,
at kun jeg kunde høre det :
„ Jeg rækker kun min Haand til den, jeg kan
agte.“
Hans Ord jog atter Blodet op i mit Hoved.
„Han har en god Hukommelse“, - tænkte jeg —
„ han slaaer mig med mine egne Vaaben. Godt, jeg
vil vise ham , at jeg heller ikke er glemsom ; jeg vil
øve Gjengiæld.“
Og jeg hviskede ligesaa sagte tilbage:
„ lad mig een Gang for alle sige Dem , Frøken ,
at jeg aldrig rækker min Haand til Andre end min
Familie og mine venner.“
Dennegang var det ham , der blev rød.
„ De troede vel, jeg havde glemt Dem ?“ –
spurgte han og rakte mig en ske.
Jeg tog glad imod hans Gave og trak mig til
bage ien Vinduesfordybning, hvor jeg aabnede den.
En frisk Bouquet Blomster duftede mig imøde, mit
Die faldt paa en lille Seddel hvorpaa stod skrevet —
,,Den 14de October.“ Hvad skulde dette Datum be
tyde ? Jeg tænkte og fandt det tilsidst: det var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
