Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eetogfyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
314
altid med et Smiil, der var saa blidt og sørgeligt,
at det skar mig i Hjertet.
Lægen kom hver Dag, men Døden kunde han
ei forjage: den havde alt lagt sig om hendes fjær
lige Hjerte, der — saa ungt – allerede bankede for
hvad der var godt og ædelt.
Da jeg havde siddet en Stund ved Vinduet,
vendte jeg tilbage til Sygestuen. Det forekom mig,
at ethvert Minut, jeg tilbragte udenfor den , var spildt.
Naar jeg ei saae hendes blege Træk, ikke følte hen
des Haand i min , længtes jeg efter atter at være
hos hende; snart — kun altfor snart vilde Synet af
det elskelige Ansigt for dette liv være mig berøvet.
Da jeg traadte ind til Alma, sad Kammer
Herren og Fru Toppi ved Sengen. De talte ikke,
men jeg vilde dog ei forstyrre dem ; jeg vendte mig
mod Døren , for at gaae igjen , da Almas .Stemme
kaldte paa mig. Tvivlraadig standsede jeg.
„ Alma kalder paa Frøken Vardum ,“ – sagde
Kammerherren høit.
Hastigt nærmede jeg mig Sengen ; Alma strakte
sin Haand ud , for at antyde, at jeg skulde tage
Plads. Neppe havde jeg satmig , førend Tjeneren
meldte, at den nye Bræst var i Dagligstuen, for at
hilse paa Herskabet.
„ Jeg vilde saa gjerne see den nye Præst,“ –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>