Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femogfyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
334
I stærk Bevægelse brød hun Seglet. Efterat
hun havde læst nogle Linier, saae jeg, hun blev bleg;
hun reiste sig, satte sig atter og brast i Graad.
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde gjøre; der ligger
nogetUdelicati atnærmesig En, der er meget bedrøvet;
Ord saare fun dybere. Men jeg kunde ikke sidde
roligt og see paa hendes Sorg, og forlade hende
vilde jeg heller ikke, saa bedrøvet, fom hun var. Jeg
nærmede mig langsomt og lagde mig paa Anc foran
hende; jeg sagde Intet, men min Bevægelse fortalte
hende, hvad jeg følte. Hun trykkede mit Hoved til
sit Bryst, og jeg følte den ene Taare efter den anden
falde paa min Kind. Endelig reiste hun sig og rafte
mig Brevet med de Ord:
„ læs dette Brev og tilgiv!“
Inden jeg havde fattet mig af Overraskelsen og
kunde svare, var hun borte.
Brevet lød saaledes :
„ Rjære Mathilde!
Det gjør mig ondt, at jeg maa bedrøve Dig,
der alt har havt saamange Sorger; men engang maa
Du dog erfare det, om ikke af Andet, saa af Avi
serne. Vor Datter døde af Typhus i Torsdags, og
idag skal hun begraves.
Hendes sidste Bøn til mig var at hilse Dig og
bede om din Tilgivelse for al den Sorg og Smerte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>