Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
fyldt med Luft. Denne staar i Bersring med en Vcedske
ssile tt, hvis sverste Ende naar til en bestemt Hside.
Dersom jeg lcegger Haanden paa Kuglen, synker Vced
sien. Varmen fra min Haand udvider Luften og tvin
ger saaledes Vcedstessilen til at synke.
Fsrend jeg gaar videre, maa jeg med et Par
Ord forklare et noget fremmed Udtryk, som jeg nylig
har brugt. Jeg har betjent mig af Ordet „ T h e r m o -
meter", som betyder Varmemaaler". VedHjcrlp
af denne Kugle, fyldt med Kviksslv, og af dette til
smeltede Ror har jeg villet skaffe mig Anledning til
at tale om det almindelige Thermometer. Der
som I hvorsomhelst paa Jorden tåge denne Kugle
med Kviksslv og dypper den i smellende lis eller i
Vand, som holder paa at fryse, faa ville I finde, at
Kviksslvssilen bliver staaende nsiagtig til samme Hside,
saa at altsaa den Temperatur, hvorved Isen dannes,
eller hvorved den smelter, overalt er den samme. Vi
have her, saa at sige, et fast Punkt for Temperaturen
eller et Prsvemaal for den. Dyppe vi altsaa vor
Kviksslvkugle i den smellende lis, saa faa vi Bandets
Frysepunkt. Lad os derncrst dyppe den i Vand, der
toger, saa vil den Hside, hvortil Ssilen i saa Fald
stiger, verre den samme overalt paa Jorden, saafremt
Kogningen foregaar ved famme Lufttryk. Toppen af
Kviksslvssilen vil nu angive det andet faste Punkt:
Bandets Kogepunkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
