- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
165

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polsk Aften i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AFTEN I KJØBENHAVN

165

skab, som kaldtes Liberum Veto. En Stemme
imod var nok til at hindre enhver fælles
Beslutning.

Denne Civilisation, der med Kopernikus gav
vort Verdensbillede dets Grundlov, og under
Sobieski heroisk slog Tyrkerne og dermed frelste
Wien og Evropa, glimrede selv i sit Forfald
under hin August den Stærke af Sachsen, der
minder om den drukne og udskejende Herakles
i et græsk Satyrspil. Den naaede sit moderne
Højdepunkt i Chopin, hvis Musik paa én Gang
er polsk og almenevropæisk.

Smuk og rig var den polske Dragt i Fred.
Men ogsaa Krigen var i det gamle Polen en
Fest. I Krig havde de polske Ryttere store
Vinger paa deres Kyradser. Det forstaar sig,
at Fjerbusken aldrig fattedes.

I Cherbuliez’ Ladislas Bolski, der er ment
som Skildring af den typiske Polak i hans
Letsind og Svaghed, er Herlighedens
Glimmerprincip udtrykt i Sønnens Kærlighed til Faderens
røde og hvide Fjerbusk, som han altid fører
med sig i et Foderal.

Det er dybt betegnende, at en af Polens
ypperste Digtere, Julius Slowacki, i sit Digt
Beni-owski giver denne Bestemmelse af Guds Væsen:
Han er ikke Ormenes Gud eller de Dyrs, som
kryber. Han lider kæmpestore Fugles Flugt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free