Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Mr. William Archer - II. Ret skal ske Fyldest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RET SKAL SKE FYLDEST
279
populær end den mod de amerikanske Fristater,
da disse vilde løsrive sig, og hvorledes dømmer
den engelske Almenhed nutildags om denne Krig?
Hvor er — trods alle Pressens Ophidselser —
den Modsætning mellem Tyskland og England,
der retfærdiggør et endnu i Aaringer fortsat
Myrderi?
5. April 1916 erklærede Kansleren,
Bethmann-Hollweg:
„Evropa maa for alle de Folk, der beboer
det, være det fredelige Arbejdes Evropa. Den
Fred, som afslutter Krigen, maa være en varig
Fred. Den maa ikke indeholde Sæden til nye
Krige, men Sæden til en endelig fredelig
Ordning af de evropæiske Forhold."
10. April 1916 svarede Englands
Premierminister, Mr. Asquith:
„Storbritannien og Frankrig har begge indladt
sig paa Krig, ikke for at kvæle Tyskland, ikke
for at udslette det af Evropas Kort eller
ødelægge dets nationale Liv, visselig ikke for at
indblande sig i, hvad Kansleren kalder dets
nationale Bestræbelsers fri Eksistens. De Allieredes
Forsæt med Krigen er at brolægge Vejen for et
mellemfolkeligt System, som vil sikre
Grundsætningen om lige Rettigheder for alle
civiliserede Stater."
Hvis ingen af Parterne har talt paa Skrømt,
er her et Grundlag for Forhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>