Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Mr. William Archer - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BELGIEN
289
Naar man betænker, hvad Harme Belgiens
Lod har vakt i Evropa og Amerika, forekommer
det En, som havde Tyskerne baaret sig ikke
blot ærefuldere, men klogere ad, i Fald de var
begyndt med at marschere mod Verdun i Stedet
for at tage det Odium paa sig, som Overfaldet
paa en nevtral Ståt maatte fremkalde, tilmed
en, hvis Nevtralitet de selv var gaaede i Borgen
for.
Og hvilke Kort havde de ikke paa Haanden
til delvis at vinde Belgien for sig! Den stadigt
bitre Strid mellem Walloner og Flaminganter, i
hvilken Forfægterne af det flamske Sprogs Ret
slet ikke kunde andet end støtte sig til det
beslægtede nedertyske Folk og Sprog! I Stedet
har de Tyske nu efter Belgiens Undertvingelse
ganske frugtesløst søgt at vinde Flaminganterne
for sig ved at tilbyde dem den Oprettelse af et
flamsk Universitet i Gent, for hvilken disse saa
længe forgæves har kæmpet. Ja, hvad der er
endnu mere formaalsstridigt, og hvad der kun
altfor tydeligt røber, hvilke slette praktiske
Psykologer de som Erobrere er, de har til Straf
for den Modstand imod Stiftelsen af et flamsk
Universitet, som de i selve Gent mødte hos
Flaminganternes ypperste Mand, Professor Paul
Fredericq, bortført denne udmærkede Lærde og
hans Kollega, Henri Pirenne, til en Fangelejr i
Tyskland.
G. Brandes: Verdenskrigen. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
