- Project Runeberg -  En Verdensomseiling : Uddrag af N.J. Anderssons Optegnelser paa en Reise rundt Jorden med den svenske Fregat "Eugenie" i Aarene 1851-1853 /
268

(1854) [MARC] Author: Nils Johan Andersson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

Havs Stjerne«, det herlige, ofte besiungneTaheiti (Ota-
heiti, Tahiti), som- ligefra Barndommen har svoeret mig
bekjendt afReisebeskrivernes Skildringer, og som har staaet
for mig som et jordisk Paradiis, en Lyksalighedens Ørk
som mine unge Phantasier udsmykkede med sine herligste
Billeder af Skjønhed og Farvepragt. Nu lade denneHas
vets Dronning foran mig, snart skulde jeg vandre i- disse
Lande, som jeg havde dromt mig saa duftende, saa blomster-
klardte, jeg skulde juble idisse Dale, hvor jordisfSalighed
havde opslaaet sit Bo, bestige disse Bjerge, hvor-fra Øiet
svæver ud over lyksalige Egne, indtil d«et standser ved det
uendelige Hav, i et eneste Blik samsmenfattende Billedet
af timelig Nydelse og Uendeligheden. Men ak, hvorer
det blevetsaf Barnets Drømmebilleder? Hvorfor antager
Klippen hist ikke de Former og Farver-— den havde i min
Barsndoms Tryllesyner? Hvorfor bevæges jeg ikke af de,
jeg tør vel sige, hellige Følelser, som fordum bragte Hjer-
tet til at svulme ved den blotte Tanke om dette Guds
herlige og skjønne Værk. O! Tiderne forandres og vi
med dem

Men selv om de gamle Følelser ikke vaagne i den
fordums Friskhed og Glands, om jeg end ikke, ved at seile
forbi det beromte Taheitis Strande, føler mig- tilmode 7sonl
ved Indtrædelsen l Paradiseh maatte dog Enhver-, over
hvem det Store i Naturen endnu har nogen Magt, her
føle sig-kvoeget og opløftet. Thi skjøn er den iSnndhedz
denne Or, paa eengang yndig og storartet, og Øiet-, der
sinder Hvile i de grønne Løvmasser, trættes ikke ved atile fra
Dal til Klippespids, og paany igjen fra Bjerg tilSlette, og
som de Gamle sagde »græsse« i de fortryllende Billedet.

Lig en uhyre Bule paa et blinkende Skjold, ligger
Om der svømmende paa Havets Flade. Ved den ostlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Feb 12 23:19:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdomseil/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free