Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ling skyder sig. Ved Dannelsen af nye Overhudslag under de
ældre suger Hvalen ligesom at bortstode sine Gjæster, der
vistnok, naar de ere i stcirre Mængde, falde den til Besvær under
Svumningen. Jeg har Finnestykker, hvorpaa hele
Overhudsskorper med disse Cirripeder ere ifærd med at losne sig og falde af,
eller hvorpaa der findes storre Pletter, der endnu bære mange
Ar efter de affaldne sexfligede Skaller.
Sammenligningen af Munddelene og Lemmerne hos den nye
Form med de tilsvarende Dele hos Diadema, Coronula og Tubicinella
give vel Afvigelser, som bor tages med i en fuldstændig
Karakteristik af disse Slægter, men hvorvidt Afvigelserne have Betydning,
som Slægtskarakterer eller maaskee blot som Artsmærker, vil dog
ikke ret kunne bedcimmes, saa længe kun een Art er bekjendt
indenfor hver Slægt. Indtil en sammenlignende Beskrivelse af
disse Dele kan gives, indskrænker jeg mig derfor til at betegne
Slægten med de Forhold, der allerede ere brugte som
Slægtsmærker for de nærmere staaende:
Xennbalanus n. g. animal e familia Cirripedium
coronulæ-formium;
adultum: valde elongatum, subcylindricum, subpetiolatum s.
antice angustatum, pallio membranaceo vestitum, postico margine
pallii retroflexo, ad basin testa minima cinctum;
juvenile: testa pro parte majore circumdatum staturam
Diadematis simulans, at sine valvulis opercularibus.
Testa minima, depressissima, sexvalvis, sexloba et quasi
stellata, extus rugis crenulatis transversis, ut in Coronula,
Diademate et Tubicinella; operculum nullum.
In pinnis Delphini færoensis Globicipitis autt. more affinium
gregatim vivit (inprimis in pinnis juniorum), sed raro ad
Fæ-roas visum.
Dyret er fremstillet i forrige Aargangs Tab. 111. fig. 11—15.
Til Dyrets Historie og Udbredning tilfoier jeg endnu, at det
i Juni 1850 nedsendtes fra Færoe, og strax erkjendtes for en ny
Form og under det ovenstaaende Navn opstilledes i Museet, men
forst publiceredes ved Naturforskermodet i Stokholm 1851. Ved
dette meddelte Prof. Esmarck fra Christiania, at han havde seet
en lignende Form i British Museum, for hvilken jeg senere
erfarede at den beromte Reisende Darwin, hvem jeg just havde
sendt nogle Exemplarer af min Art, havde foreslaaet Slægtnavnet
Siphonicella. Hos Prof. Eschricht har jeg sect to Exemplarer tagne
i Nærheden af Madera, og den utrættelige Capt. Hygom har i
dette Foraar hjembragt et Par Exemplarer, tagne nær Azorerne.
I visse Strog af Havet er Dyret saaledes maaskee ikke sjeldent,
og den af Prof. Eschricht yttredc Formodning, at de paa
Kaskelotter sete „OftW’former maaskee hore til denne Slægt, ikke
usandsynlig.
Trykt i Bianco Lun os Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
