- Project Runeberg -  Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske/Dansk naturhistorisk Forening i Kjöbenhavn / Aaret 1860 /
113

(1849-1988)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(f. 15.) vare der, hvor de fremhöde mere Masse, saaledes i
Grund-delen, af lys ravgul, i den övrige Deel af meget svag guulladen
Farve; Længden fra Oddens Spids (il Spidsen af Sidedelen
(Benene) udgjorde 0,18 mm,, Sidedelens störste Brede 0,067 mm.*)

Tandpladerne vare af den hos Aeoliüierne sædvanlige
Grundform, böileformige, men mere vinkelböiede end hos nogen
hidtil undersögt Art; Grundfladen, med hvilken de ride paa
Tun-geryggen, er svagt udhulet, dens bageste Band fortykket og
fort-sættende sig op i den tilbagekrummede Odde, ud til Siderne for
hvilken Tandpladen paa den hos Aeolidiaderne sædvanlige Maade
bærer Takker, der dog ere meget finere end hos andre
under-sögte Former; ialt taltes af saadanne Smaatænder til hver Side
sædvanligviis 30—34, dog var paa de forreste Tandplader (f.

16.) en stor Deel brækket af, og deres Antal saaledes
betydeligt reduceret. De under Raspedækket og længere bagtil i
Pulpen liggende Tandplader fremböde en ringe Afvigelse i Form (f.

14.), idet de i Forranden ved Roden af Oddepartiet vare ligesom
lidt pukklede. Raspepulpen indeholdt de sædvanlige store
Celler (— 0,04 mm.) men, som det syntes, kun een Tandplade
i Udvikling.

Spiseroret (f. 17.) var lidt kortere end Svælghovedet og
udvidede sig mere jævnt end hos mange Aeolidiader til den
meget store rummelige M a v e, hvis forreste Deel fra hver Side
modlager en kort Levergang fra den forreste Papilgruppe; bagtil
fortsætter Maven sig jævnt i Mnveblindsækken (o: den store
Fælledslevergang) og til Höire over i Tarmen. Den forste er
længere end Maven, aftager bagad jævnt i Tykkelse, modtager fra
hver Side 3 Levergange fra de 3 mellemste Papilhobe og ender
bagest ligesom deelt i to korte Levergange for det femte Papilpar (f.

17.). Tarmen er mere end dobbelt saa lang som Maven, i
den sidste Ilalvdeel tyndere end i den förste; den stiger som

*) Det var ved dette ene Exemplar ikke muligt at bringe Tandpladerne
i saadan Stilling, at Maaling kunde foretages paa den Maade, jeg
sædvanligt pleier at gjöre det (sml. Unders, af Fiona I. r. p. 304.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:47:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/videnskabe/1860/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free