- Project Runeberg -  Vintergrønt /
154

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De forlorne Krøller, Skizze af Henr. Hertz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

benytte de faa Dage, der ere tilbage, til en Udflugt i det
nordlige Sjælland, til Frederiksborg, Helsingør og hvorhen
vi ellers kan naae; jeg veed, at det hører til Børnenes
hemmelige Ønsker. Derfra tage vi saa over Roeskilde hjem."

Ved denne Bestemmelse blev det. Da hun var ifærd
med Indpakningen, kom Frøken Martin til. Ved en
Leilighed spurgte hun denne, om Ingen havde tænkt paa at
føre Annette fra den urigtige Vei, hun var slaaet ind paa.
"Hun er jo igrunden et ret begavet Pigebarn, og saavidt
jeg kan skjønne, er der Intet iveien fra Hjertets Side.
Hendes Unoder grunde sig dog vist for endeel i Barnestreger
eller, som De meente, i en Lyst til at anbringe sin
Skoleviisdom. Skulde det slet ikke være muligt at vække de
bedre Impulser, der vel endnu kun slumre?"

"Jeg har allerede betænkt at prøve derpaa", sagde
Frøken Martin; "maaskee man kan benytte den sidste Tids
Begivenheder til at give hende en god Lection."

Denne Lection blev først efter Fru Holms Afreise givet
Annette, men vi kunne strax meddele den her. Frøken
Martin forestillede hende i en fortrolig Samtale, hvor
nødvendigt det var, at hun forandrede Noget i sin Opførsel,
blandt Andet satte sig i et bedre og mere passende
Forhold til sin Moder. Flere havde gjort Bemærkninger
derover og dadlet hende derfor. Selv Julius havde engang
spurgt, om hun altid var saaledes, og hvorledes hun var
falden paa en saa stødende Adfærd. - "Har Julius?"
udbrød Annette. - "Som jeg siger dig. Jeg undskyldte dig
saa godt jeg kunde, men han lod til at blive meget
tankefuld over denne Sag."

Herved maae vi dog bemærke, at denne Beretning var
ikke ganske overeensstemmende med Sandheden. Annette
var klog nok til at paalægge sig Tvang i Julius’
Nærværelse. Men hun følte sig ikke aldeles sikker, og var nødt
til at troe det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free