- Project Runeberg -  Vintergrønt /
215

(1867) Author: Christian Richardt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - To Streger, Fortælling af Carit Etlar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for denne høitidelige Forsikring lod Værten bringe et Bord
ud paa Trappen, selv hentede han en stor Klukflaske med
Brændeviin og opfordrede Rytteren til at nyde lidt
Styrkende, blot saalænge til Hesten havde fortæret sit Foder
og var kommen til Kræfter igjen. Det kostede endda ikke
saa megen Overtalelse at faae den skikkelige Karl til at
synde imod sit Løfte. Da han saae Brændevinen perle i
det store Glas, rystede han først paa Hovedet og forsikrede
at han var en trofast Tjener, som satte sit Herskabs
Velfærd over Alt, dernæst smilede han, tog Glasset og tømte
det paa den syge Grev Cronhjelms Sundhed. Efterat først
Fristelsen engang var overvunden, gik det lettere med det
andet Glas, det tredie skænkede han sig selv og tog Plads
paa Slagbænken ved Værtens Side, udenfor Døren.
Imidlertid fortalte han en Mængde smaa morsomme Historier
om den gamle Greve, hvor uhyre rig han var, at han nede
i sin Kjælder havde hele Tønder fulde af Guld- og
Sølvpenge, hvor sparsommelig han var: at han bestandig kun
gav den ene af sine mange Døttre en saa anstændig Dragt
at hun kunde vise sig blandt Andre, de øvrige maatte
holde sig skjulte og hjælpe sig som de kunde. Saasnart
det lykkedes ham at faae den ene Udvalgte trolovet, pyntede
han den næste, fremstillede hende for Verden, og saa
fremdeles. Den Yngste af Grev Cronhjelms Døttre hed Regina
Catharina. Ung, smuk og rig havde hun havt mange
Beilere, blandt disse valgte hun Baron Claes Ankarstjerne, en
Søn af Friherren til Knutstorp. Om denne Herre vidste
Rytteren især meget at fortælle. Baronen havde været
Ritmester blandt Dragonerne, og lærte den unge Grevinde
at kjende, medens hun en Vinter opholdt sig hos en
Slægtning i Stockholm. Han selv var kommen til Hovedstaden
for at hæve en anseelig Arv til to Frøkener Böye, Døttre
af hans Søster. Baronen var en freidig og livslysten Herre,
han hævede Pengene og brugte dem selv, det Eneste hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:53:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vintgron/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free