Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bedstemoders Manuskript, Fortælling af H. F. Ewald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjerningen; men intet af de Eventyr, jeg satte sammen,
havde den fjerneste Lighed med de Omstændigheder, under
hvilke mit brændende ønske i Fremtiden virkelig blev til
Gjerning.
Saaledes gik to Aar, som et skjønt Eventyr. Jeg vil
ikke kalde dem de lykkeligste i mit Liv, thi jeg lærte
senere bedre, hvori den sande Lykke bestaaer, men den
Hengivenhed for min Pleiefader, som de befæstede i mit
Hjerte, var noget Godt og Blivende.
Jeg var nu sexten Aar og blev confirmeret.
Forberedelsen til den hellige Handling mødte mig som noget
Nyt og vakte mig ligesom af en Dvale; thi religiøse
Samtaler fandt næsten aldrig Sted i min Pleiefaders Huus,
og for første Gang gjorde jeg mig selv det Spørgsmaal,
om han da ingen gudfrygtig Mand var? Det varede ikke
længe, inden jeg aabnede mit Hjerte for ham og bad ham
forklare mig nogle af de Gaader, som Modsætningen
mellem Præstens Formaninger og det virkelige Liv
indeholdt, og hvilke jeg ikke formaaede at løse. Mine
Spørgsmaal forvirrede ham en Smule, og han søgte at slippe fra mig
med den Besked, at det vilde jeg nok faae Forstand paa,
naar jeg blev ældre; men jeg lod mig ikke saa let afvise
og bragt i Klemme tilstod han da, at han ikke vurderede
Confirmationens Betydning saa høit, som jeg, og han føiede
Noget til om "Præsternes Uforstand".
Det gjorde et meget dybt Indtryk paa mig. Min
Velgjørers, min bedste Vens og min Sjælesorgers Anskuelser
om Livets vigtigste Anliggende stode altsaa i skjærende
Modsætning til hinanden. Han maa have læst i mine Øine,
hvad der foregik i min Sjæl, thi han føiede strax til: "men
bryd Dig ikke derom, kjære Therese! Jeg paanøder aldrig
Andre mine Meninger; behold Du kun Dine og lad os ikke
tale oftere om den Sag!" Det gjorde vi heller ikke, men
Samtalen var dog ikke tilende hermed, thi jeg sagde ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
