- Project Runeberg -  Vitus J. Bering og de russiske Opdagelserejser fra 1725-43 /
113

(1885) [MARC] Author: Peter Lauridsen - Tema: Exploration, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Afsnit. De enkelte Togter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karaktertræk udførlig beskrives af ham, men, da hans
Mandskab led af Skørbug, da Dødsfaldene begyndte at blive
hyppige, (indtil den 29de August, da han ankom til Okotsk,
mistede han 13 Mand, der i blandt Doktoren), besluttede han
at vende ved Cap Jerimo og paa Hjemrejsen at holde
Kursen saa tæt ind under Kurilerne, at han kunde oversejle de
yderste Partier af De l’Isle’s Jeço, hele Kompagniland og de
vestligste Strøg af Gamalandet —

Spangbergs Undersøgelser vare langt fra udtømmende. Det
lykkedes ham kun tildels at løfte det Slør, der saa vedholdende
skjulte den sande Form af denne rigt artikulerede og saa
vanskelige Del af Kloden. Hans Recognosceringer forfulgte kun
Oceansiden af disse Kyststrækninger, og han maatte overlade Jessos og
Sachalins Kaartlægning til en langt senere Eftertid, til La
Pérouse, til Krusenstern, Golovnin og andre. Men ikke des
mindre betegner hans Togt et stort Fremskridt i vor
geografiske Viden, thi ikke alene forjog han uigjenkaldelig Datidens
kartografiske Opdigtelser fra Kaartene, ikke alene gav han et
i Hovedsagen rigtigt Billede af de kurilske Øer lige til
Jeturup, den næstsidste af dem, men han bestemte ogsaa
Nordjapans Plads, og han løste fuldtud sin egentlige Opgave: at
vise Russerne Vej til Japan og at føje ogsaa dette saa længe
omtvistede Stykke af Nordøstpassagen til de øvrige
Undersøgelser i samme Øjemed.

Som alle hans Fællers led ogsaa Spangbergs Anseelse
under de voldsomme Systemskifter og det Fortielsessystem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:56:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vjbering/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free