Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Akt - 4de Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_37_
naar han troer sig tryg, at falde knusende over
ham Og Sige’. (Hamlet hugger pludselig Fleuretten ned mod
Jorden) — Gud, hvor jeg blev angst!
Hamlet.
Ha! der fik jeg den dog tilsidst! Undskyld
min Afbrydelse, Frøken! men ser De, det var
Bremsen, det var denne lumske Fjende, som i
saa lang Tid har forstyrret min Hvile i
Hængekøjen; den satte sig der lige foran mig, og saa
lod jeg mig overvælde af mit mere end —
middelalderlige Had til den. Vil De se! det er den
rigtige gamle Bremse, nu skal jeg nok faa Bugt
med de andre. Jeg haaber da ikke, at jeg
forskrækkede Dem, Frøken?
Brynhilda (tvungen).
Aldeles ikke, det er kun den tossede
Nervøsitet. Naa, der har De Fleuretterne; ja De
husker jo, atDehar lovet at lære mig at fægte?
For Øjeblikket er jeg imidlertid ikke oplagt;
men siden maaske?
Hamlet.
Jeg er altid til Tjeneste! De talte før om,
at De vilde prøve paa at skyde med min
Salonbøsse. Jeg ved ikke om —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
