- Project Runeberg -  Dante. En studie /
188

(1892) Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188 HELVEDSTADEN.

vede (St. Pauls, St. Patriks 0. a.) og Samtidens kunstne-
riske Fremstillinger af Helvede: f. Eks. Reliefferne paa
Orvieto-Domens Facade (c. 1290) havde allerede fæstnet
et bestemt Middelalderreligiøsitetens Helvedbilled. Og
i Sammenligning med de raffinerede Pinsler, Væmmelig-
heder og Afskyeligheder, hvori Munkefantasien her vader,
er Dantes Helvedfarver næsten dæmpede, og særlig det
æsthetisk modbydelige og det puerile er næsten helt
fjærnet. Men ved Siden af Munkefanatismen er det ogsaa
Partifanatismen, som gør Dante hævnsyg og grusom.
De evige Partifejder og Kampe mellem Kommunerne havde
udviklet en hadsk og stridbar Lidenskabelighed i Menne-
skene. Ligesom i de gamle islandske Slægtsagaer, saa-
ledes træffe vi i Datidens toskanske Krøniker og den store
politiske Satireliteratur en Sum af Had og Hævndrift,
af raffineret Skadefryd og ondsindet Villen tillivs, af
grusom Haan og Ondskabsfuldhed, som ganske over-
vælder En. Polemiske Digte spy Gift og Galde og
bruge snart raa Spot, snart kaste de med Skidt Og
Kampen mellem Kommunerne er det de sejrende ligesaa
meget om at gøre at ydmyge og krænke de overvundne
som at vinde reelle Fordele. Paa den taabeligste Vis
benyttes Sejren til at opirre de slagne: Man hoverér
ved at lade slaa Sejrsmønter »til evig Skam« for Fjenderne;
Arezzo overgiver sig, og Florentinerne fælde de sekel-
gamle, hellige Elme udenfor Staden og holde stor Sejrs-
fest paa Tomten; Byen Carmigniano havde et Taarn,
hvorfra to Marmorhænder rakte lang Næse ad Florens.

Dante, den ærlige Sjæl, gaar da i Helvede fra Kreds
til Kreds og bliver helt opbygget og rørt ved at se alle
sine politiske Fjender og al den Verdens Synd, hans
moralsk-religiøse Krise har frelst ham selv ud af, faa deres
afmaalte Straf; Virgil kan ikke andet end rose hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvdante/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free