Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 DANTES NATUR; —— SLUTNING:
sin Bog og opfriske deres Minde. Dante selv soler
sig ofte med naivt Velbehag i sit Navns Ry og har
vugget sig i Drømmen om!), at hans Værks Navn-
kundighed tilslut vilde besejre Florens’ Fjendskab, og
han selv blive kaldt tilbage med Hæder og »modtage
Æreskransen ved min Daabs Kilde«, — de romerske
Digteres Laurbærkroning.
Et’ dybt. Hav, en flammende-Ild, "en Statue støbt
i Bronze — det er de tre Billeder, hvori det aandelige
Liv samler sig, som vi har fulgt i det foregaaende. Et
tungt Sind, hvori Livet og Tiden og Fortidens Minder
har sænket sig saa dybt og er bleven opbevaret saa
trofast som intet andet Sted. En evig Flammen, et Liv,
som gaar ud paa at udvide sig, forstærke sig, meddele
Liv, beherske og overvinde Liv — en evig Stræben,
Anspændelse, Agiteren, Præken. Endelig en fast Form,
hvori alt størkner og støbes til Personlighed og Karakter
og dannes til et Kunstværk. —
Sine sidste Aar levede Dante i Ravenna som Gæst
hos Guido Novello af Polentaernes mægtige Slægt?);
maaske beklædte han en Professorpost ved Universitetet.
I denne Stad med de stolte Fortidsminder, men som
Tiden allerede var ved at løbe fra, fandt da Tidens store
Reaktionære endelig Fred. Fra de sidste vestromerske
Kejseres og fra Eksarkernes Residenstid laa der endnu
som en Aftenrødme fra den romerske Oldtid over Byen,
og fra Kirkernes byzantiske Mosaikmalerier talte den
ægte Middelalderreligiøsitet endnu til Beskueren. Her
kunde da Dante gaa og drømme om Fortiden. Og hos
den fredsæle og kultiverede Fyrste fandt han ogsaa det
Fristed for aandelig Kultur, han havde søgt.
1) Par, XXV, 1. 2?) Cor. Ricci: Dultimo rifugio di D. 1891.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
