Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 VETLE VISLIE
Men er det saa, at dette er min mors tanker i
dette øieblik, da er hun ikke sand imod mig, — jeg
føler en inderlig uvilje imod hende, som kun syge
kan føle, foragter hende, foragter kvindens feighed i
hende, og jeg beslutter at flytte hjemmefra, saa snart
jeg er blit nogenlunde frisk.
Jeg gaar frem og tilbage paa gulvet med hæn-
derne i jakkelommen, hurtigere og hurtigere, netop
fordi jeg ved, at det irriterer min mor. Hun pleier
altid at be mig la det være; men i kveld siger hun
ikke et ord, men sukker stille. Ogsaa det ærgrer mig.
Saa lægger jeg mig paa sofaen og stirrer op i
taget, et graat tag med revner i gipsen. Tapetet paa
væggen er hist og her flænget. Saa ærgrer jeg mig
en stund over at min mor er saa økonomisk, reiser
mig saa atter og vender mig ud mod haven, som
fremdeles ligger i blændende lys.
Jeg faar en heftig længsel efter at gaa ud, efter
vaaren og solskinnet, og efter at tale med min
kjæreste. Næsten hver dag har jeg havt slemme anfald
af melankoli; men saa snart hun er kommen ind i
værelset, er de triste tanker svundne som dugg for
sol. Thi min kjæreste er deilig . . . jeg ser hende
endnu med det hvide fine ansigt, jeg føler den
fløielsbløde hud; hendes legeme er friskt og ungt
som en nyudsprungen rose. Jeg er forelsket indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
