Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FARLIG EVNE 177
— Er Hedvig alt gaat? spør hun.
— Nu gik hun netop . . . og hun kommer vist
ikke igjen.
Min mor gaar hen til lysthuset og sætter sig
paa en bænk der staar lige ved.
— Kanske dette var det bedste der kunde hænde
dig . . . nogen lykke tror nu ikke jeg det var blit
for nogen af dere. I passer slet ikke sammen.
— Dette er ialfald ingen lykke, mumler jeg.
— Du vil komme over det, Ove. Tro du mig,
jeg kjender verden: Kvinder af hendes kaliber be-
reder altid sine mænd sorg og skam ... de er tro-
løse af natur.
— Hvad mener du?
— Jeg skal gjerne fortælle dig noget ... nu
kan det jo ikke skade. I gaarkveld mødte jeg hende
og denne fyren, som ofte har været her sammen med
dere, og som jeg aldrig har kunnet fordra, — denne
Maartmann. Hun læned sig fortrolig op til ham.
Jeg vendte om og fulgte dem opover gaden til nær-
meste hjørnegaard.
Hun nærvnte gade og husnummer.
— Det er jo der han bor? Ja, der gik de ind,
Naa, jeg ved meget vel, at man er friere paa det nu
end i min tid... man vil maaske i visse kredse
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
