Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 VETLE VISLIE
— Og hans venner?
— De er ovenpaa . .. blev" dybt rystet, kan
De vide.
Assistenten lukked op døren til den syges væ-
relse, og presten blev staaende midt paa gulvet,
overmaade forlegen. Han havde aldrig været hos
nogen dødssyg, siden han tog afsked som prest, og
hans anskuelser havde forandret sig saa meget, at
han ikke vidste hvordan han skulde tale til en
døende. Hvad skulde han i det hele taget der?
Skulde han tale alvorlig til denne mand, som havde
forspildt sit liv, eller skulde han trøste og give ham
haab om en bedre tilværelse efter døden?
Han var af naturen undselig, følte sig nu fattig
og tom og absolut uskikket til at sige noget. Men
noget maatte jo Siges ...
Pludselig var det som der dæmred noget for
ham, en dybere mening med det hele, og det gjorde
ham næsten glad. Der var dog et forsyn til, en ret-
færdig verdensstyrelse; menneskene kunde dog ikke
leve som de vilde heller.
Fy, det var stygt tænkt. Gammeldags. Var han
skadefro, hjerteløs? Var hans medlidenhed med
ulykkelige tørret ud?
Assistenten havde fjernet sig for i stilhed at faa
talt et par ord med frøken Janna, og pastoren var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
