Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 8. Sletter. Bjerge. Dale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
§8. SLETTER. BJERGE. DALE. MASADA.
50
ninger mod det Døde Hav omtales i Bibelen. Som de mærkeligste kunne de to føl
gende nævnes:
18) Masada, nu Sebbe. Ligeoverfor den Tunge, som fra Øst stikker ud i det
Døde Hav, ligger et Bjerg, der af Naturen og Kunsten har været dannet til den stær
keste Fæstning. Toppen ligger omtrent 1200 Fod over det Døde Hav. Fra Nord
og Syd er det utilgjængeligt paa Grund af dybe Kløfter; en Sti fører mod Vest og
en .anden mod Øst. Den østre, som gaar ned til det Døde Hav, snor sig langs bratte
Styrtninger og er farlig for den, der let bliver svimmel. Josefus fortæller, at den paa
Grund af sine mange Slyngninger fik Navn af Ormen. Naar han opgiver Stiens
Længde til 30 Stadier eller 18000 Fod, maa det være en drøi Overdrivelse.* —
Toppen, somerflad, har et Omfang af 7 Stadier. — Ypperstepræsten, Makkabæeren Jona
tan (161 — 143 f. Kr.), var den første, som udsaa Bjerget til Fæstning og kaldte den Masada
0: Fæstningen. Herodes den Store, som frygtede paa den ene Side for Folket, hvis Hjerte
hang ved Makkabæerne, og paa den anden Side for Kleopatra, som holdt paa at egge
Antonius mod ham, vilde skaffe sig et Tilflugtssted i Nødens Stund og skyede intet
Arbeide eller Udgift for at gjøre Masada til en Fæstning, som ikke kunde tages.
Muren blev bygget af vældige Stene og fik 37 Taarne. Nedenfor Fæstningen ved den
Vei, som gik i Vest, byggede han et Slot med stærke Mure og 4 Taarne paa 64
Alens Høide. Slottet havde prægtige Værelser, Søilegange og Badestuer. En Løn
gang førte fra Slottet til Fæstningen. I Klippen var der udhugget store Brønde til
at optage Regnvand, saasom der ingen Kilder var. — Herodes lod føre op paa Fæst
ningen Forraad for lang Tid af Korn, Vin, Olie, Bælgfrugter og Dadler.
Da Jerusalem var taget af Titus Aar 70 ef. Kr., kom snart det hele Land i Romernes
Magt; tilsidst havde Jøderne kun Masada tilbage. Romerne rykkede mod Fæstningen
og reiste en Mur rundt omkring den, for at Ingen skulde undfly. Indbyggerne lede
ikke Mangel paa Levnetsmidler; thi de Forraad, som Herodes havde ført derop, vare
ikke fordærvede, skjønt de havde ligget der i 100 Aar. »Man tager ikke feil«, tilføier
Josefus, »naar man tilskriver Luftens Beskaffenhed dette; thi, da Fæstningen laa saa
høit, var Luften der ren og fri for jordagtige og andre Dunster, som fremkalde For
raadnelse«, — Der var ogsaa Vaaben og Krigsredskaber nok. Men i Længden kunde
Fæstningen ikke holde sig, da det øvrige Land var taget. Jøderne valgte da at dræbe
sig med Koner og Børn, heller end at falde levende i Romernes Hænder 1. (Se Masa
das Brand under Jerusalem § (17. 7.)
Der er endnu at se Levninger af Fæstningen og af den Mur, som Romerne reiste
rundt om den. Navnet Masada er svundet; Araberne kalde Bjerget med dets Lev
ninger Sebbe.
19) Sjebel Usdum o: Sodoms Bjerg, ogsaa kaldt Kasm Usdum o
1 JoSr Krig 7i s—9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
