Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 15. Veirlag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 15. VEIRLAG.
152
og, da Fønicien (o: Palmelandet) fra de ældste Tider indtil nu har havt Dadler til Ud
førsel tør man gaa ud fra, at Palmerne ved Jaffa ogsaa i gamle Dage have baaret modne
Dadler uagtet Dadler ikke omtales i Bibelen. - De 12 Mænd, som Moses sendte ud
for at speide Landet, afskare i Dalen Eskol, ved Hebron, en Vinkvist med en Drueklase,
som de bare paa en Bærebør, to og to; de toge ogsaa Granatæbler og Figener*.
Eskols Dal, hvorigjennem Hovedveien gaar fra Hebron nordefter, bærer endnu de største
og vakreste Druer i Palæstina og er rig paa Granatæbler og Figener. Varmefor
holdet maa følgelig være det samme nu, som paa Mose Tid.
3. Vinde.
Bibelen nævner kun fire Vinde efter de fire Verdenshjørner 2 og har intet Udtryk
for de Vinde, der komme fra mellemliggende Strøg. Sydvestvind kan saaledes være
ment baade ved Søndenvind og ved Vestenvind. Naar Ordspr. 25, 23 Nordenvind siges
at føde Regn, da maa det forstaas om Nordvestvind; Nordenvinden »føder« aldng
Regn- Vind fra Nordvest er vel ingen egentlig Regnvind, men kan dog bringe Regn.
Vinden i Regntiden. Regnen kommer med Vesten- og Vest-Syd-Vestvind.
Det gjælder nu som fordum: »naar I se Skyen opgaa i Vesten, sige I: »der kommer
Regn«, og det sker saaledes« 3. – Vestenvinden vexler i Vintertiden med nordlig og
østlig Vind, som bringer Godveir (§ 15. 1. 1).
Vinden i den tørre Aarstid. Den raadende Vind om Sommeren er Nordvest;
det er en Havgule, der springer op om Morgenen Kl. 8 eller 9 og varer til omkring
Kl. 10 Aften. Den dæmper Heden og gjør navnlig Opholdet i Jerusalem i den tørre
Aarstid mindre trykkende.
Palæstina har en Plage i den Vind, som Frankerne kalder Sirokko. Sirokko er
en Forvanskning af det arabiske Sjurkije, som betyder Østenvind; men, da Vind fra
Syd og Sydvest kan have samme Virkning som Østenvinden, bruges Sirokko ogsaa
om Vind fra disse Kanter, naar den virker det samme som Østenvinden.
Hovedmærkerne paa Sirokkoen ere: 1) Trykkende Lunjmervarme, som volder stor
Træthed og Ulyst til al legemlig og aandelig Virksomhed. 2) Stor Tørhed, som tærer
paa Legemets Vædsker og lukker dets Porer og krymper Plantelivet. 3) Luftens F°-
r
mørkelse ved den fineste Sand og Støv fra de ørkener, over hvilke Sirokkoen har
faret. Luften kan blive saa mørk, at man ikke kan se otte Alen omkring sig, og
Sandet og Støvet fylde Øine, Næse og Mund og trænge gjennem Klæderne og enhver
Sprække ind i Husene. — Sirokkoen er naturligvis værre i det østre og søndre end i
det vestre og nordre Strøg af Landet. — Stundom kommer Sirokkoen, uden at Luften
formørkes. »Naar I se Søndenvinden komme, sige I: »der kommer Hede«, og det
sker saaledes« 4.
» 4 Mos. 13, 23. 2 Ez. 37, 9. Dan. 8, 8. Sak. 2, 10. Matt. 24, si. Mark. 13. 27. 3 Luk.
12, 54. 4 Luk. 12, 6».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
