Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 22. Dyr - § 23. Veie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 § 23. VEIE.
\
om end ikke Navnet; thi »Rent og Urent« vil ikke sige andet end »det Dyr, som
maa ædes, og det Dyr, som ikke maa ædes« l . — Den stærkeste Modsætning i dette
Stykke findes vel mellem Kineserne og de gamle Ægyptefe: medens de første trøstig
spise mangt og meget, som andre vrage eller væmmes ved, vare de sidste bundne ved
de strengeste Spiselove. — Grunden til Inddelingen maa søges i en umiddelbar Modbyde
lighed for visse Dyr og i Erfaringen om eller Troen paa, at Spisningen af visse Dyr
var skadelig for Hilsen. For Israel, som for flere andre Folk, blandt dem Ægypterne,
kom en tredle Grund, den religiøse: »Israel skulde enlig bo, blandt Hedninger ei
regnes« 2 , og Spiselovene bleve givne, som et kraftigt Middel til at skille det fra andre
Folk: »I skulle gjøre Forskjel mellem de rene Dyr og de urene, og mellem de rene
Fugle og de urene. Og I skulle ikke gjøre Eders Sjæle vederstyggelige ved firføddede
Dyr eller ved Fugle eller ved noget af det, der kryber paa Jorden, som jeg har fra
skilt for Eder, at I skulle holde dem for urene. Og I skulle være hellige; thi jeg,
Herren, er hellig, og jeg adskilte Eder fra Folkene, at I skulle høre mig til« s .
§ 23. Veie.
i. Selvgjorte Veie. Landet havde i den ældste Tid ikke rodelagt Vei og
endnu mindre Kunstveie. Landets Veie havde »gjort sig selv« og lignede i Bjerglandet
vore Sæterveie. Færdselen foregik paa Ryggen af Kamelen og Asenet, som ere mindre
skikkede til Trækdyr; Hesten fandtes ikke i Landet i den ældste Tid. — Ved Israeli
ternes Indvandring fra Ægypten omtales Landeveie baade i Edom, søndenfor det Døde Hav
og Jordan, og i Amoriternes Land, østenfor det Døde Hav og Jordan. Fra Kades sendte
nemlig Moses Bud til Edoms Konge og lod sige: »lad os drage gjennem dit Land; vi
ville hverken gaa gjennem Åger eller Vingaard, ei heller drikke af nogen Brønd; efter
Kongeveien ville vi drage, indtil vi ere komne gjennem dit Land« 4 . — Og fra
Arnon sendte Moses Bud med samme Ord til Amoriternes Konge, som da raadede
over Landet mellem Arnon og Jabbok 5 .
I Krigene med Kana’aniterne nævnes i Josv. og Dom. fire Gange Vogne (og Heste):
i) Jabin, Konge i Hazor, havde Vogne og Heste, saare mange, i Slaget mod Josva
nordenfor MeromSø 6 . —2) Josefs Børn (d: Efraim og Manasse) sagde til Josva: »der
er Jernvogne blandt alle Kana’aniterne, som bo i Dallandet (d: Jisre’els Slette), og
blandt dem, som bo i Betsan, og blandt dem, som bo i Jisre’els Dal« 7 . — 3) Juda tog
Bjerglandet i Eie, men var ikke istand til at fordrive Indbyggerne i Dalen (o: i Dal
førene, som vendte imod Filistæa), efterdi de havde Jernvogne 8 . —4) Jabin, Konge i
1 3 Mos. 11, 47. 2 4 Mos. 23, 9. 3 3 Mos. 20, 25. ae. — Se Michaelis Mosaiske Ret § 203 —207.
* 4 Mos. 20, 17. 6 4 Mos. 21, 21 —24. 6 Josv. 11, 4. s. 7 Josv. 17, 16. 8 Dom. 1, 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
