Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 JERUSALEM.
Stadens Mur og Fiendens Leir, og mange omkom ynkelig. Da just Løvsalérnes
Høitid indtraf, forbarmede de, som vare i Staden, sig over dem og slåp dem ind. —
Hyrkan bad om Stilstand paa syv Dage for at kunne holde Festen. Sidetes indrøm
mede ikke alene Stilstanden, men sendte endog Oxer til Ofring og andre Gåver
og gjorde desuden et Gjæstebud for Krigsfolket i Staden. Denne Færd stod i saa
dan Modsætning til Antiokus Epifanes’s Vanhelligelse af Helligdommen, at Jøderne
gave denne hans Ætling Tilnavnet Eusebes, den Fromme. Rørt over Kongens Færd,
indledede Hyrkan Underhandlingef. Han fik vistnok haarde Vilkaar, men dog bedre,
end han kunde vente: han maatte godkjende Antiokus Sidetes som Overherre, betale
500 Talenter og nedrive Jerusalems Mure; men Syrerne maatte ikke holde Krigsfolk
i Landet. — For at faa Penge til at betale Syrerne, lod Hyrkan aabne Davids
Grav, hvor Salomo havde nedlagt utrolige Skatte, af hvilke han tog 300 Talenter.
(Jos. Hist. 7. 16. 8. Om Aabningen af samme Grav af Herodes den Store se
No. 12. ii.)
Fire Aar efter maatte Hyrkan følge sin Overherre, som gjorde et Tog til Persien
for at fri sin fangne Broder, Demetrius Nikator. Antiokus Sidetes satte Livet til;
men Demetrius fik sin Frihed og gjenvandt sit Rige 1. — Fra nu af blev Syrien værre
end nogensinde hjemsøgt af Stridigheder om Tronen, og Syrerne fik nok at gjøre med
sine egne Sager!
Hyrkan nyttede Urolighederne i Syrien til at skaffe Landet Uafhængighed, som
det nød lige til Romernes Herredømme. Han tog Sikem 429 og ødelagde det for
hadte Tempel paa Garisim, som da havde staaet i 3CO Aar, siden det først blev
bygget paa Nehemias’s Tid, og i 200 Aar siden det blev udvidet og forskjønnet paa
Alexander den Stores Tid. (Se No. 9).
Idumæerne havde under det babyloniske Fangenskab oversvømmet det sydlige
Palæstina og taget flere Byer, f. Ex. Hebron2 ; de bleve senere i fjerde, maaske alle
rede i femte Aarhundrede fordrevne fra Edoms Land eller Seirs Bjerg af Nabatæerne,
en arabisk Stamme, og boede nu bare i det sydlige Palæstina. — Hyrkan overvandt
dem og tvang dem til at lade sig omskjære og leve efter Mose Lov. — Fra den Tid
bleve Esaus Efterkommere regnede for Jøder3.
Hyrkan sikrede Landet for Fremtiden mod Syrerne ved at fornye Forbundet
med Rom, og, da han efter et Aars Beleiring havde taget og sløifet Samaria 109,
raadede han næsten over hele Landet vestenfor Jordan, fra Dan til Be’erseba.
Ved det nordvestre Hjørne af Moria byggede han en fast Bygning, Baris (d : Bor
gen), hvor han og hans Eftermænd boede. Det blev gjort stærkt som en Fæstning af
Herodes den Store og kaldt Antonia4.
1 Jos. Hist. 13. s. 9 Jos. Hist. 12. 8. «. Krig 4. 9, ?, • Jost Hist. 13. 9. 4 Jos. Hist,
15. 11. 4; iS. 4. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
