Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 JERUSALEM.
tages. Titus var ikke alene ædelmodig nok til at afholde sig fra Angreb den Dag,
men trak sig endog bort fra Byen, og Johannes nyttede Tiden til at flygte om Natten
med Krigsfolket og de Øverste, tilligemed deres Slægt. Da Titus om Morgenen atter
kom foran Byen og fik høre om Flugten, sendte han Ryttere ud. Johannes var til
Jødernes Ulykke heldig nok til at naa Jerusalem; men næsten alle de øvrige bleve ind
hentede, 6000 bleve dræbte og 3000 tagne tilfange. — Titus drog under Fryderaab
ind i Giskala, hvor han lagde en Besætning for at holde de Oprørske i Tømme og
styrke de Fredelige. — Her, som ved flere Leiligheder, gjør Josefus sig skyldig i
Overdrivelse af Tal. En By, som han seiv kalder liden, kunde ikke miste 9000
Dræbte og Fanger og dog beholde fuldt op igjen af Oprørske og Fredelige.
Saa var hele Galilæa kommet i Romernes Magt, men ikke uden megen Kamp og
Møie, mod Slutningen af 67 x.
5. Krigen i Judæa.
Da Johannes fra Giskala kom til Jerusalem, flokkedes Mængden om ham for at
høre Nyt fra Galilæa. Han indbildte derri, at Romernes Kræfter vare udtømte ved
Jotapatas og Gamalas seige Modstand, og at de intet vilde udrette mod Jerusalem, da
deres Beleiringsredskaber vare brudte foran Murene i Galilæa. — De Unge opflam
medes ved hans Tale, medens de Sindige saa i Galilæas Fald et Forbud paa Jerusa
lems Undergang.
Jødernes ustyrlige Mod og seige Udholdenhed kunde vistnok ikke i Længden
have holdt Stand mod Romernes urokkelige Krigstugt og store Krigskunst; men Ro
merne kunde have faaet nok at gjøre gjennem en Række Aar, hvis Jøderne havde
været enige; thi, skjønt de lettede Romerne Arbeidet ved sine indbyrdes Kampe,
brugte disse alligevel 2V2 Aar til at undertvinge det lille Judæa.
Denne Gang begyndte Borgerkrigen udenfor Jerusalem. Hver By og Flekke over
hele Judæa var delt i to Flokke, af hvilke den ene vilde have Krig, den anden Fred
med Romerne. Den krigerske Flok, som bestod af unge og forvovne Folk, lod sig
ikke bare lede af Krigslyst. Den drog omkring for, som det hed, at tugte Forræderne,
men snarere for at røve og plyndre. Den romerske Besætning, som laa i flere af Stæ
derne, sad stille og gottede sig over at se Jøderne oprive hverandre. — Efterat have
skjændt og brændt rundtomkring, sloge de adskilte Røverflokke sig sammen og kastede
sig ind i Jerusalem, hvor de bleve modtagne med begge Haender af de Nidkjære, som
efter denne Forstærkning begyndte at optræde som Herrer. De plyndrede, fængslede,
myrdede og forskansede sig i Templet for at sikre sig mod Overfald. Tilsidst
valgte de ved Lodkastning en ukyndig Bonde, som maaske ikke engang var af Arons
Æt, til Ypperstepræst. Denne, som hed Fannias eller Fannesus, var den 83de i Ræk
ken og den sidste Ypperstepræst2.
1 Tos. Jød. Krig 4. 2. 2 Tos. Hist. 20. ». 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
