Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17- 66—70. (5). KRIGEN I JUDÆA. VESPASIAN UDRAABES TIL KEISER. 44 1
disse Tidender spurgtes fra Rom. Hæren udraabte ham strax til Keiser, i Juli 69, og
kort efter brød han op til Berytus, for derfrå over Alexandria at reise til Rom. —
Førend han forlod Berytus, kaldte han Josefus, hvis Spaadom han kom ihu, for sig og
gav ham fri. Paa Titus’s Forestilling bleve hans Lænker ikke løste, men overhuggede,
som Skik var, naar en Uskyldig var lagt i Lænker.
’ Titus havde fulgt sin Fader til Alexandria, hvorfra han med nogle udvalgte Trop
per blev sendt tilbage for at ende Krigen. Han lagde Veien gjennem Ørkenen til
Rinokorura og derfrå langs Kysten til Cæsarea 3. — Titus var da 29 Aar.
Istedetfor at ruste sig mod den udbrydende Storm brugte Jerusalem Vinteren
69—70 til vild Borgerkrig: Eleasar, Simons Søn, der efter Cestiuss Nederlag havde
stillet sig i Spidsen for den krigslystne Flok, saa med Uvillie den Magt, som Johannes
fra Giskala havde faaet over de Nidkjære, og skilte sig fra ham under Paaskud af, at
han fandt Mishag i den Vold, Johannes hver Dag øvede. Der opstod saaledes tre
Flokke: 1) Eleasar, Simons Søn, med de maadeholdne blandt de Nidkjære, der havde sat
sig fast i Templet. 2) Johannes fra Giskala med de vildeste blandt de Nidkjære, der
indehavde Templéts Buegange. 3) Simon, Søn af Giora, med Sikarierne, som raadede
over Overstaden (Zion) og en Del af Understaden. — Disse tre Flokke søgte at gjøre
hverandre al Skade, plyndrede og myrdede 2.
6. Jerusalems Beleiring og Forstyrrelse.
Kjærnen af den Hær, som Titus samlede ved Cæsarea, udgjordes af Vespasians tre
Legioner samt den I2te Legion, der havde at hævne Nederlaget ved Bethoron under
Cestius. De bleve gjorte fuldtallige med 2000 Krigsmænd fra Alexandria og 3000 fra
Vagtholdene ved Eufrat. — De skatskyldige Konger tilførte Hjælpetropper, der tør have
været vel saa mandstærke som under Vespasian, og fra Syrien stødte tætte Skarer til ham.
Titus’s Hær kan saaledes ikke sættes stort lavere end i sin Tid Vespasians, altsaa om
kring 60,000 Mand 3, foruden Tjenerne, hvis Tal vel ligesom i Vespasians Hær var stort.
Palmer sætter, Tjenerne medregnede, den samlede Styrke til 80,000 Mand4. Men alle
disse kunde ikke samles foran Jerusalem, da mange maatte lades tilbage i Cæsarea
og andre Byer. Lewin sætter Tallet i Beleiringshæren til 40,000 Mand 5 ; Tjenerne
har han ikke omtalt. — Titus valgte til Næstbefalende Tiberius Alexander, den
samme frafaldne Jøde, der havde været Landshøvding i Judæa 46—48.. Han havde
senere været Statholder i Ægypten og var den første Statholder, som svor Vespasian
Troskabsed og blev derfor af denne stadfæstet i sit Statholderskab6. Som gammel
Kriger kunde han give Titus gode Raad 7, og han gjorde sig ingen Samvittighed over
at tjene mod sine forrige Troesfæller og Undergivne.
Ad tre Veie rykkede Hæren fra Cæsarea mod Jerusalem: den fra Cæsars Krige
1 Jos. Krig- 4. 10—u. 5.1. 1. 2 Jos. Krig 5. 1. s—s. Tacit. Hist. 5, 12. 3 Jos. Krig 5. 1. 6. * City
ofHerod and SaladinS. 19—21. 6 Lewin Siege of Jerusal. S. 5. 8 Jos. Krig 4. 10. e. 7 Jos. Krig 5. 1. e.
Vogt: Det Hellige Land. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
