- Project Runeberg -  Det hellige Land /
473

(1879) [MARC] Author: Volrath Vogt - Tema: The Holy Land
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22. 637— (0- OMAR. (2). ABD F.L-MELIK. 473
bede inde i Kirken, svarede han: for ikke at give mine Folk noget Paaskud til senere
at tilegne sig Kirken. — Fra Basilikaen gik de til Sancta Zion, hvilken Patriarken
udpegede som Davids Moske. Omar svarede atter: du lyver. — Fra Sancta Zion
gik de til »Jerusalems Mesjid« og maatte kravle paa Hænder og Fødder for at
komme igjennem Muhammeds Port (ret i Vest for El-Aksa), der var stoppet op af
Grus og Møg, og kom saa ind paa Tempeltomten. Efterat have seet sig omkring ud
brød Omar: »dette er Davids Moske, fra hvilken Profejten, som han fortalte os, opfor til
Himmels. Profeten gav os en omstændelig Skildring af Stedet og nævnte særlig den
Omstændighed, at vi paa Sakra skulde finde en Mængde Møg, som de Kristne havde
kastet did af Foragt for Israels Børn«. Da Omar havde talt, gav han sig til at bære
Møgen bort i sin Kappe, Muselmændene i hans Følge gjorde ligesaa, og snart kom
Sakra for Dagen. — Denne Fortaelling om, hvorledes Sakra blev fundet igjen, synes
lidet trolig. Efter en anden Fortælling var det en til Muhammedanismen overgaaet Jøde,
som viste Omar, hvor Sakra var at finde 1.
Omar byggede en Moske »foran« Sakra. Ved Omars Moske mene Muhamme
danerne ikke den herlige Bygning midt paa Moria, der blandt dé Kristne gaar under
dette Navn, men som de seiv kalde Kuplen over Sakra. (Se Omars Moske No. 26. 2).
— Den Moske, Omar byggede, og som Muhammedanerne kalde Omars Moske, er en
ringe Bygning, som støder til det sydøstre Hjørne af El-Aksa; den kan just ikke siges
at ligge »foran« Sakra, over hvilken den herlige Kuppel midt paa Moria hvælver sig.
2. Abd el-Melik. Kuplen over Sakra, El-Aksa. — Ved Jerusalems hyppige
Omtale i Koranen, ved Fortællingen om Muhammeds natlige Ridt fra Sakra til
Himlen og ved Omars Besøg var Jerusalem blevet en hellig Stad i Muhammedanernes
jøine, som den allerede var hellig i Jødernes og de Kristnes Øine, og de kalde det
El-Kuds eller El-Kods o: Hellighed. Men Muhammedanerne valfartede ikke did, som
Jøderne og de Kristne; de muhammedanske Pilegrime droge til Mekka og Medina.
Heri indtraadte en Forandring under den niende Kalif Abd el-Melik (684—705), af
Ommajadernes Hus, under hvilket Damaskus var Kalifatets Hovedstad (661—750). —
Indbyggerne i Mekka og Medina havde, under Abdalla Ibn Zobeir, reist sig mod Ka
lifen i Damaskus. Oprøreren slog Kalifens Tropper, reiste sin Trone i Mekka og var
i otte Aar Herre over Arabien og Skattelandene i Afrika. Skarer af Pilegrime droge
som før til Mekka og Medina, og Abd el Melik skjalv for sin Magt baade som verdslig
Fyrste og som de Troendes Overhoved. — Saa fik han den Tanke at gjøre Jerusalem
til et Valfartssted og »at bygge en Kuppel over den hellige Klippe i Jerusalem for at
beskytte de Troende mod Vind og Veir«. For at drage Pilegrime til Jerusalem maatte
Storværker bygges. Kalifen samlede om sig de dygtigste Bygmestre og lagde tilside
en Pengesum, der svarede til Indtægterne af Ægypten for syv Aar. For at gjemme
1 Vogtié Le Temple de Jerusalem 73. 74. City of Herod and Saladin 70 —77.
Vogt: Det Hellige Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:13:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vvhellig/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free