Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PELLA
591
fr
Pas-Dammim, som bare nævnes 1 Krøn. 11, 13, er den samme By, som 1 Sam.
17, 1, kaldes Efes-Dammim; se Soko No. 1.
Pella omtales ikke i Bibelen, og hvad der findes andetsteds, er bare spredte
Træk. — En græsk Forfatter, som rigtignok ikke levede før i 16de Aarhundrede, for
tæller, at Byen blev grundlagt af Macedoniere i Alexander den Stores Hær, som gave
den Navn efter det vandrige Pella i Macedonien, Filips og Alexanders Fødeby 1.
Polybius fortæller, at Antiokus den Store, efterat have taget Tabor 218, gik over Jor
dan og tog, blandt andre Byer, Pella 2. — Det blev i Bund og Grund ødelagt af
AlexanderJannæus (105—78), fordi Indbyggerne ikke vilde leve efter de jødiske Skikke 3.
Pompeius drog, paa Toget fra Damaskus mod Jerusalem, over Pella og Skytopolis4,
og gav senere Pella tilbage til sine forrige, græske Eiere (64 f. Kr.)5. — Plinius (f 79
ef. Kr.) fortæller, at Pella var en af ti Stæder i Dekapolis og rigt paa Vand6. I Ono
mastikon fortælles, under Dekapolis, at Pella var en af de ti Stæder i Dekapolis, og
under Arisot og Jabis (Jabes), at Jabis laa ved den femte Milesten (30,000 Fod) fra
Pella paa Veien til Gadara.
Pella er mest kjendt som Tilflugtssted for den kristne Menighed i Jerusalem før
og under Beleiringen ved Titus. Eusebius fortæller, at den jerusalemske Menighed
vandrede ud; thi hellige Mænd blandt den havde før Krigens Udbrud faaet Aabenba
ring fraoven om at vandre ud til Pella 7. — Denne Udvandring skede maaske allerede
Aar 66 efter Jødernes Seir over Cestius Gallus. (Se Jerusalem No. 17. 3). — Eusebius
fortæller ikke, om Menigheden vendte tilbage til Jerusalem; men efter Epifanius (f 403)
vendte den tilbage efter Jerusalems Ødelæggelse 8. Her maa være ment Ødelæggelsen
ved Titus (70); thi det er høist rimeligt, at Menigheden stundede tilbage for daglig at
have for Øie Golgata, Kristi Grav og Oliebjerget. (Se 18. 1). Og lidet rimelig er
Robinsons Mening, at det først var efter Ødelæggelsen under Hadrian (135), at Menig
heden søgte sine gamle Tomter9.
Mynter bleve prægede i Pella under Heliogabal (217—222). — Det blev Bispe
sæde under Metropoliten i Skytopolis 10, og den sidste Biskop, som nævnes, var tilstede
paa Kirkemødet i Jerusalem 536. — Pella har vel været en blomstrende By, indtil Mu
hammedanerne toge Landet østenfor Jordan 636.
Pella er gjenfundet i Tubukat eller Tabakat Fahil d: Fahils Lag eller Trin, en
Landsby, som er bygget i Lag opover en Høi. Fahil synes at være en arabisk For
vanskning af det græske Pella. Ved Foden af Høien ligge Ruiner, blandt andet af et
Tempel eller en Kirke, og tæt ved sprudler en rig Kilde, der danner en Bæk, som
rinder ned i Jordan 11.
1 Rob. Neuere Bibl. Forsch. in Pal. 425. 2 Polyb. 5. 70. 12. 3 Jos. Hist. 13. i 6. 4. Krig 1. 4. s.
4 Jos. Hist. 14. s. 4. Krig 1. e. 5. 6 Jos. Hist. 14. 4. 4. Krig 1. 7. 7. 8 Plin. Hist. Nat. 5, 74.
7 Euseb. Kirkh. 3, s. 8 Reland 925. 9 Rob. Pal. 2, wc. w Reland 215. 216. " Rob. Neuereßibl.
Forsch. in Pal. 421—426.
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
