Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 24. Byer, Landskaber, Mindesmærker m. m., i alfabetisk Orden - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
669
SARACENERE. KIRKE. MOSKE. BOGSAMLING.
K
v;
Den sidste Erkebiskop, som boede i Klosteret, døde sammesteds 1760. Siden
har Erkebispen boet i Jerusalem for at undgaa de store Udgifter, som vilde kræves,
hvis han i Klosteret blev indsat i sit Embede. — Allerede tidligere var den store Dør
til Klosteret tilmuret og bliver ikke aabnet, uden at en ny Erkebiskop skal drage ind;
dette er ikke skeet siden 1722. Skulde Erkebispen gjæste Klosteret, maatte den store
Port staa aaben et halvt Aar, og i den Tid vilde Beduinerne have Ret til at komme,
naar de vilde, og spise og drikke. — Den Fremmede slåp, lige til de sidste Aar, bare
ind gjennem en Glugge, 30 Fod over Grunden; han blev heiset op i en Kurv. Nu
kommer han ind gjennem en Sidedør nede ved Grunden 1. — Ingen Fremmed slipper
ind uden at bringe Brev med fra Erkebiskoppen, som nu bor i Jerusalem, eller fra den
græske Biskop i Kairo.
Pilegrimenes Tal har i de senere Aar minket stærkt, saa at ikke flere end 20 til
60 aarlig komme. — Lige til forrige Aarhundrede skulle regelmæssig Karavaner med
Pilegrime være komne fra Jerusalem og Kairo. En Optegnelse i Klosteret fortæller, at
paa en Dag kom 800 Armeniere fra Jerusalem, og en anden Gang 500 Koptere fra
Kairo.
Klosteret eier alle Lunde og Haver rundt omkring paa selve Sinai og Palmelun
dene nede ved Tor. Men sine største Indtægter har det af Eiendomme paa Cypern,
Kreta og flere Steder 2.
13. Kirke. Moske. — Kirken, med Jesu Forklarelse paa Bjerget i Mosaik,
oppe i Loftet paa Halvrundingen mod Øst, og Skrinet med Levningerne af Kata
rinas Legeme i Nærheden, ligger langt indenfor Murene. Til Kirken støde flere Ka
peller, af hvilke Kapellet for den brændende Tornebusk er det mærkeligste. — Rundt
Kirken med Kapellerne ligge flere Bygninger: Rum for Erkebiskoppen, Rum for Mun
kene, Rum for Pilegrimene, Spisesalen, Bogsalen, en Kornmølle og en Moske
Moske’en, der ligger vestenfor Kirken, er en tarvelig, hvidtet Bygning, som
efter Burckhardt er fra 14de Aarhundrede. Den er rimeligvis bygget af en Sultan i
Ægypten til Brug for Muhammedanerne paa Halvøen. Ide sidste Aar bliver den nok
aldrig brugt til Gudstjeneste. Under det engelske Følges ’Ophold 1868—69 tum
lede en prægtig, skjægget, tam Stenbuk (bedan) med Hun og Unger sig i Moske’ens
Forgaard 3.
14. Klosteretsßogsamling. — Tallet paa Haandskrifter udgjør omkring
500, af hvilke de fleste ere græske; de øvrige ere arabiske, syriske, armeniske, georgiske
og slavoniske. — Antoninus Martyr fortæller om tre sprogkyndige Abbeder i Klo
steret. (Se No. 12). — Johannes Klimakus og Anastasius Sinaita, der levede som
Munke i Klosteret i syvende Aarhundrede, vandt Ry som Forfattere, og Simeon, den
nævnte Munk og Helgen i Klosteret, i ute Aarhundrede, var meget sprogkyndig.
1 Palmer Desert 1, 57. s Rob. Pal. 1, «s—sis. 8 Palmer Desert i,es
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
