Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 SIENA.
svundne Somres Glans og Lykke — som en Glorie
af, at ,0gsaa vi have levet". Og i Eftermiddags,
da jeg gik paa Monte Pincio, og Aftensolens sidste
Straaler forgyldte Peters Kuppel derovre paa den
anden Bred, som den staar dér ,lig en Hyrde, der
vogter paa sin Hjord", saa syntes jeg, det gamle
Rom smilte stille, fordybet i stolte, gyldne Minder.
— Farvel Rom!
SIENA.
Højt og aabent præsenterer Staden sig, naar
man kommer med Jernbanen nede i Slettelandet:
som næsten alle Toskanas og Umbriens gamle Byer
ligger den paa Toppen og et Stykke nedad en
fritstaaende, stejl Bjerghøjde. Det er ikke Hensyn
til den vide Udsigt og den friske, lette Luft, som
har lagt Stæderne derop; Grunden antydes klart
nok af de gamle Mure, der garnere dem helt rundt
om Bjerget, med enkelte solide Porte ud til Ver-
denshjørnerne. Men Beliggenheden har vakt Bebo-
ernes Blik for landskabelig Skønhed — det vidner
det umbriske Maleri om — og har givet Sindene et
frit, ideelt Sving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
