Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Dyrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyrene. 125
Deres Harme er retfærdig. Men kan Dyrene for, at
deres Venner blandt Menneskene er ufornuftige?
Undersøger vi Aarsagen til saa manges Hengiven
hed for et eller andet Dyr, er den ofte meget rørende.
Det er urigtigt at klandre dem, som ikke har nogen at
holde, af, at de hos et Dyr søger Erstatning for, hvad
Menneskene og Livet har negtet dem. Gaar vi til
bunds i disse Forholde, viser de sig langt mindre lat
terlige end ved et flygtigt Øiekast. De fortjener vor
Interesse og stundom vor Beundring. Jeg finder det
ikke saa stødende, at gamle Damer bærer sine Skjøde
hunde paa Armen, for at hindre dem fra at blive vaade
paa Labberne og. forkjøle sig. Hvem kan vel maale al
den übesvarede Kjærlighed, ugjengjældte Hengivenhed
og trøstesløse Higen i vor stakkars Verden? Det taler
ikke til Fordel for den, som forundrer sig over, at vi
spiser sort Brød af Mangel paa hvidt, bruger Krykker,
naar Benene svigter, eller tænder Ild i Ovnen, naar
Solen er borte. Den, som ikke kan forståa, hvilken
Plads et Dyr kan indtage i et Menneskes Liv, har ringe
Kjendskab til Menneskehjertet, dets Trang til Opofrelse,
til Kjærlighed og Omgang.
Jeg kjendte engang en fornem gammel" Dame, som
havde mistet hele sin Familie. Hendes Selskab bestod
udelukkende af en trofast liden Hund. Om Natten
vogtede den hendes Dør, og om Dagen fulgte den
hende, hvor hun gik. En Dag kom det lille Dyr under
en Vogn og døde paa Stedet. Da jeg hørte om den
ulyksalige Hændelse, forstod jeg øieblikkelig, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
