Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. De gode Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Hjemmet.
Endelig oprinder den store Dag. Efter alle de
mange Forberedelser kommer den lille Fest som et Fyr
værkeri. Mysterierne afsløres. Derunder gjør alle, end
ogsaa selve Festkomiteen, en Opdagelse, der er den største
og vidunderligste Hemmelighed ved hele Festen. Den
Dag opdagerx de nemlig, at baade Personer og Gjen
stande har ligesom et helt andet Skjær. Alt staar i
et nyt Lys. Hjemmet smiler og ler. Alle dets Med
lemmer er velvillig stemt. Feil og Misforstaaelser til
gives, nyt Mod og Haab lyser fra alles Aasyn.
Det er noget eget over det, naar Arbeidet indstilles
for at give Plads for Festens Glæde. Bøger og Red
skaber faar hvile. Værkstedet eller Læsesalen pyntes
med Blomster. Rummet gjenlyder af Sang og Latter. Da
gaar der en stille Bæven gjennem mig, og en Røst
hvisker til mig, at der her foregaar noget stort og gavnligt.
Familiefesterne kan umulig værdsættes høit nok.
De Unge skal ogsaa have sine Høitidsdage. Ligesaavel
som de Unge hædrer de Gamle, bør disse til Gjengjæld
høitidligholde deres Festdage. Rollerne ombyttes, men
Tanken er den samme. En Fest gjør for en Dag et
enkelt Medlem til Familiens Midtpunkt. Han er Konge
for en Dag. Hele Huset bøier sig for hans kronede Hoved,
uden at han derved tåger Skade. Næste Dag er det hans
Turtilat hædre en anden. Paa denMaadeaabenbaresogstvr
kes Gjensidighedsfølelsen : alle for én og én for alle.
Hvad det ved disse Fester kommer an paa er, at
vi lægger vor Sjæl i dem. Det er en stor Feil at tro,
at de er Forr.ettigheder for en enkelt Samfundsklasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
