Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den syttende Mai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. 11
— O! naar jeg Oldgudindens Teppe hæver
og skuer Heltefærd paa Gimlevold
og Kongeskygger — da mit Hjerte bæver
af Fryd. Med Ret han sig ophøiet troer
— hans Hæder end paa Bautastene groer!
Men — hæver Fortid Tanken i hans Sind
og føler han de gamle Skjaldres Toner
liig Bølgers Brusen, Storm om Klippetind
og Skyers Kamp trindt hiin Horneel hist throner
end høiere sit Hoved hæve han
ved Norge nu ved Norges Carl Johan!
Din lyse Oltid sank i Seclers Nat.
Ei sandt, Dig lysted’ sove gamle Kjæmpe?
en Vaabenhvile? — Helten nedsank brat;
men Sjælens Ild kan Søvnen lang ei dæmpe.
Et Ydunsæble rakte Tiden hen;
Du bed i det og reiste Dig igjen.
Hådet smelter for Frihedens Ild:
et Had, som Dankonger bygged’.
Dog aldrig Norgubbens Øienbryn skygged’
en Gnist, som ei vise han vil.
Grundet paa Ælde,
kan kun Ærlighed fælde
det Had, som da vilde svinge,
evigt fra Kjølen sin Vinge.
En Staalmuur det være,
Som Norges Frihed beskytte!
Beundrende Folkene lytte
skal efter hvad Saga mon lære
med Sorg eller Smilen i kommende Tider
om Norge og Frihedens Død eller Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
