Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - II. En sangfuld Sommermorgen paa Skreya
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 125
Før var mit Qvad en Gratie, som
dandser paa Roser:
Lyren da glindsed’ i Stellas Smiil.
Stella min yndende Muse da var:
liig Aphrodite
frem af sit Hav, sprunge Qvad fra Sjel.
Musen har bortvendt sit Smiil, og min Sang
bruser som Bølgen,
skummel, naar Solstraalen visner hen.
Vee mig, mit Qvad er en Aftenvind, naar
sagte den sukker
henover Gravhøjens gustne Græs.
Hans Ven.
Yngling, skjøn er en sorgklædt
Melpomene: dit Qvad er
Taagen ilende hen over Engens
duggede Teppe.
Stella, fuld er hans Barm af
Blomster: elsk du hans Hjerte!
Stella, elsker du ei Orientens
glimrende Hauger?
Digteren.
Se, i mit Hjerte min Kjærlighed staaer,
Bautaen liig, der
evigen sorgfulde Runer bær’.
Blegnede Baldur min Ungdom er liig:
Skjebnen er Hødur.
Død vil jeg savne min Nannas Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
