Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - VI. Under en Birk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 149
Hu det er uselt Paulun! igjennem de
hvinende Qviste slaaer Regn, som elendig
Spot gjennem Richards skygraae Læber
(Ormenes Hul).
Bedre, om Hjertet, liig en Ild under
sydende Kjedeler, gnistrede under
Øinene, saaat de kogede over,
sprang saa tilsidst:
Bedre, end see sin Ungdom omskabt til
Niobes Drypsteen. Vee, naar jeg veed ei
hvad (om vel Regn eller Graad) som i Rynken
gaacr som en Foss.
Ei! at vænne sig til Taaren, saa
knapt jeg veed, naar (liig et Stjerneskud
gjennem Taagen) ned den gled paa livløse Muskel?
Graad skal være varm, og flye afsted
paa elastiske Muskels Smiil som Sølverpiil.
Ei! som høje Bølger kaste bag
taktfuldt Aareslag Skum og Morilds raske Gnist.
Ak, hos mig se Kindens Muskel liig
stive Staalbue uden Smilets Regnbusnor!
— Ha, at beruse i Graad til Livløshed
Kinden, som skulde af Blod være mættet,
ene fordi nu en Mø ei din Engels
Harpe forstaaer?
Stella gjerne øde maa sig Selv
til en fremmed Yngling . . Ei, hans Daad
er med Skyggefmgre flaggre over en Cither!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
