Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XI. Til Amund - XII. Til Hagbarth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 169
Ak, jeg tænker med Jubel
hvergang med Viinløv vi krandsed’
Venskabets Engel — en Afgud, jeg dyrker naar
Tusmørke! kommer.
xn.
TIL HAGBARTH
Vaad, i Viindunster svøbt, min
Sjel er som dunkelrød Maane i Taage,
eller en rødkindet Ceres i
folderigt Klæde:
Tidt jeg mindes (hvis Vinen
smager for sød) mig dit Alvor, min Hagbarth.
0, naar jeg tænker dit Hjerte, da
sødmer den Sure.
Drukket, drukket har jeg din
Sjel . . . Som en morgenrød Himmel beruset
ikke jeg veed, hvilken Høi jeg skal
vælge til Leie.
Derfor løber jeg om, som
løsreven Sky, som Bacchanten, og raaber:
Hagbarths Blik er min Drue, jeg
presser der Smiil-viin!"
Valget har jeg imellem
Taarer og Vim til at drikke mig ædru:
bort med de saltblege Druer, hvis
Ranker er Rynker!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
