Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XVII. Napoleon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte. Første Ring. 179
Ofte en Aand i forskjellige Hjerter sig
neddykker: undrende seer sig
Jorden paaengang med Laurer
skjult, mens Oliven
blomstrer i Egenes Skygge,
blandt det lyriske Epheus
Lysegrønt.
(Hør Albuquerques’s Klinge! hvor Inderne
flygte, som Skyer for krumme
Maane! Se Henrik hiin Seiler
tankefuld streger
Omrids af Lande i gambisk
Sand! Hør Camoens’s sorte
Harpes Storm!)
— Stellas Sjel — en Seraphin,
stængt i Barmens Himmel ind,
flyvende fra Lokkens Lund
ud paa Blik som Foraarsdag,
ud fra morgenskyet Mund
paa Tungens Duevingeslag —
Stellas Sjel . . ha, den og min
er den samme Stjernes Skin,
som paa hvælvet Horizont
gjør mod begge Verdner Front:
saa den vækker op de fjerne
Chiler, som en Morgenstjerne
i sin Pynt af Dugg-chrystal,
Sky-coral, Blomsterdales Muslingskal,
hvor Liljer ere Perlekugler,
mens den for de graae Kalmukker,
som et Aftenstjerneblus
(Røgen er en Hvirvl af Ugler)
øde Midnat-hal oplukker.
Saa er begge vore Sjele
kun af samme Væsen Dele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
