Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. FØRSTE RING - XXI. Drengen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Digte.
Morgenvind blæser den bort: nu
seer den, at dens Jasminer
vare kun en Drøm om Stjerner,
dens Stjerner en Drøm kun om Solen:
med Sol i Skjød, den sukker nu ei mod Natten)
O Stella, en Vind det jomfrulige Slør
(der bugner nu ud, som et Seil, af Drømme)
vil splitte, saa knapt du i Luften
det seer som en drivende Taage;
men dine Taare-jasminer dale ned,
men dine Ønskestjerner dale ned,
som i dit Skjød et Solsystem du samler
af slige gyldenlokk’de Drengehov’der.
O, at jeg Tiden kunde tilbage
rive: Tiden, da Lokken
lignede Stjernernes Skimmer:
Blaavinget Due
ligned’ mit Øie — Tiden, da under
Træet, Bedstefa’r planted’,
dengang Mo’er-min blev født, jeg
sorgesløs leged’!
Hjertet var ligt da Lærken, hvis Glæde
høit i Vaarluften dirrer:
ligt det Blad, som paa Bækkens
Sølwover svømmer.
Maaskee da hine Kjærligheds Lyn — o
Stellas Kysse — mig skjænktes?
Pletten jeg blev, hvor Rosen
Bladene rysted’?
Ha, nu er Hjertet Ørnen: nu fraader
Bækken: Bladet er sjunket:
Kinden ligner ei Æblet,
hvormed jeg leged.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
