Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Unio robur Gothorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unio robur Gothorum. 233
Hvad kan jeg andet, end at sætte
i Mosen mig,
og kalde den mit Gjæstetaffel,
og suge Tytebær for Druer,
og lytte til de Vindes Trætte
om hvem, der først skal parre sig
— o fordums Elskede, med dig?
Mon kan jeg mætte meer det Helved,
jeg huled ud,
at gjemme deri Tausheds-éden?
Hvad kan jeg for, at Skovens Vinde
til runde Tonedryp sig hvælve,
idet de øve voldsomt Brud
igjennem Harpens gyldne Skrud?
Hui! Harpe, jeg river dig bort!"
— saa hviner Nordvinden gjennem den over mig
Jeg river dig bort . . Du skal pryde mig, hui!
som gylden Ring om Ørnhals sort."
Hanrei! Hanrei! Hanrei! langmodige Hanrei!"
— saa skrasler Sydvinden gjennem den ned til mig,
vuggende sig kaad over Harpen —
Nei, fromme Elsker!" nedhvisker Denne, den haanende Troløse
i langt-hendøende Gjenlyd i Vindstillet (Matheden
efter Omfavnelsen).
Saa haaner det, saa hviner det.
(Saa falder der en Qvist i Skoven)
Saa klirrer det, saa runger det.
(Saa falder der en Kongl i Skoven)
Saa skrasler det, saa rasler det.
(Saa falder der lidt Bark i Skoven)
Saa suser det, saa bruser det.
(Saa falder Granetop i Skoven)
Saa piber det, saa fløiter det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
