Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cæsaris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264 Digte
Mon Hul paa Sjelens Skjul Samvittigheden slog,
saa Jorden du fik see
bedækt med Skyggerne, som du fra Hjerter jog;
og hørte deres Vee?
Du talløse dem seer som Snedrev bag dig fyge;
du frygter endda ei? Ha, endda kan du lee?
Du Haanden, rygende af deres Hjerteblod,
dem svinger haant imod.
Du slaaer din friske Barm, du brune Skjæget stryger,
og skratter: Aander, ei jeg frygter jer endnu!
for Himlens Trælleflok ei Jordens Herre flyer."
— Ha, Cæsars Cæsarhu!
Du tænde Alting vil, og derfor iler du.
Se, Alting brænder jo! Dø Sol i dine Skyer!
Dig trænger Cæsars Jord ei meer.
Ibrand, iblod den skinner meer varm og rød end Solen
ei heller aandes der;
og Maanen, som du, Cæsar, saa let som Czaren Polen,
vil kalde din Provinds, din store lisbræ smelter,
og som en ny Planet den nye Sol ombelter,
og suger Liv derfra.
Ja maaskee Mennesker, liig dem som Jorden bar,
faae Lov at leve der, men der maa sikkert da
ei leve en Cæsar.
Retfærdige Kredsløb! Cæsar, du alle Liv opslugte.
Da sig dit Hoved bugte
ud til et Dragehoveds uhyre Klump, der har
to hvælvede Volcaner som røden Øinepar .
Uhyret ruller sig ihop
Det Kaschemires Dal er kun en Kjakegrop,
og Overlæben er Aljordens Aftenrøde,
mens Tænderne (hvad Stjerner har ei Jorden da!)
staae over Himalah,
Men se, Uhyrets Hale selv saarer det tildøde!
— Thi, Cæsar, Jorden af det Blod, hvormed du gjøded
er i en frugtbar Brand!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
