Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XII. Paa Havet i Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438 Digte
Men altsom Seilene flaggre ned, saa flyver der op af Skræk
paa Skipperens Ansigt, liig hvide Seil i Natten, dødblege Træk.
Svai Snekke — Haleida! Med Stavnens Fraades grinende hvide
Tand.
Du spørger skrattende: svajer jeg nok? er end du ei døbt til
Mand?
Du leger saa kaad som en Dreng med mig, forlangende, at jeg
skal
med Kjølen hente en Musling op og sønderskjære en Hval."
Ha, Snekke, jeg i din Voldsmagt er! Hvor Land? Ha Alting er
Hav.
Ha, Snekke, du i mit Vælde er: jeg holder jo Rorets Stav.
Vi kjæmpe — Velan! Jeg er en Ørn; Du Hajen — Jeg hugger
din Radd.
Jeg vil dig i Luft, Du mig i Dyb — kun Stormen kan skille os ad:
en Storm, som jager i Dybet dig — den Stormvind skal løfte mig
til slige Høider, at Stjernen jeg seer som Sneglen du under Dig.
Frygt Stormen, Skude! Jeg frygter den ei; thi se, jeg har revet
Seil:
mit Letsinds Bovenbram føg overbord; jeg kasted en Last af Feil.
Nu gaacr saa sikkert, o Storm, det Skib, som gynger her i mit
Bryst;
ja Det, hvis skinnende Seil du seer i Øjet af Glæde lyst.
Ha, nu den stærkeste Havorcan kun spænder mit Hjerte ud,
saa, liig en Jord, i sin mørke Bane det bruser fremimod Gud.
Da, Stella, veed du, hvi Øjet, som i Sorgen var tørt som Glød,
nu glindser i Fryd, idet det seer mod Stormen, mod Hav og Død.
— Haleida! Haloh! i Dybet jeg foer . . Nu seer jeg saa klart,
saa klart.
Den Daab var meer end et Kjoleskjød og brusende Manddoms-bart.
Thi Øjet førte tilbage fra de skinnende Himle, som
sig hvælve dybtunder Dybet — dem vi drømme saalidet om —
en Straale med sig; thi vist som at Daghimmelen høi og klar
Guds Hvælvhaand er, saa er Dybet og hans Huulhaand, hvori
han har
saa store Aande-klenoder gjemt som Disse, der glimre her.
Nu, vil du, Yngling? En Dybetsgang er ogsaa en Himmelfart.
Det Vand, som binder en Ørneving, ei binder den Straalefjær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
