Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - DIGTE. ANDEN RING - XX. Den Freidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459Digte. Anden Ring.
Mørkn, Midnat, selv Blaabræens skinnende Bue,
hvor Morgenens Gry
dog plejed ved Midnat at tændes paany
i Aftenens Lue,
som slog endnu der fra en glødende Sky!
Tilbage du kue,
du rugende Nat, til sit Chaos Aljorden!
Selv Alpen, der speiles i Himlen, forgaae!
Da tænder jeg Baunen: da skal den i Norden
som Konge i herligst Skarlagendragt staae.
Da klarest, som Lynet i sorteblaa Torden,
som Solen i Chaos, i Mulmet den maa
forherliget staae.
5.
Vælt, Skribler, dit Storhav af Blæk mig imøde!
Høit guldkarmte Sangsnekke svæver derpaa.
I Huulhjerner Storme af Hyl maae udstøde!
Da kneiser min Plecter, den funklende Raa.
Dæk Steenegg med Mose, og Dybet med Blade !
— Ak, Nid, du har glemt,
at Vinger min Hest i sin Manke har gjemt!
I Skjalde, der bade
i Sved eders Sang og i Gift eders Skjemt,
I sammen maae rade
de smeddede Nidvers til Landsefalanger!
Dog først over tusinde Slige der groer
en Laure — knap værdig den viede Sanger.
Aand, Avind, dit Mulm ud! — ak Edderkop-flor
mon Guldharpens Baunblus du Bævrende fanger?
I Kingler paa Strengen, jeg slaaer den for Nor:
— I falde til Jord!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
