Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ah!“ Farce af Siful-Sifadda - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Digterverker.
Vindpust, Palmen rasled’ ei, de kjære
Stjerner slumred1 sødelig i Skyen,
at Intet skulde vække Hendes endnu
tankeløse Søvn, og blandes mellem
Mandens Ahnelser, der snart hverandre
tilbageraabte, snart igjen fremkaldte,
uformelige før den første Sky,
huldt rødmende vidned1 med ham, og
blev Baldachinen over Mandens Jubel.
— Da fremkom Virk’lighed af første Favntag,
af Adams brune og af Evas mørkblaa
Blik, i det de drukned’ i hinanden,
da Adams Blik steg ned i Evas Øies
mørkblaa Bølge, og da Qvindens Blik,
liig mørkblaavinget Due, fløi igjennem
Mandens Øies lynopfyldte Sky.
Jeg maatte flye, dog længer ei end under
Qvindens Lokkers Nat: der sidder jeg.
Ha, endnu, naar en Elsker kysser ømt
sin Elskerindes Håar, da er det mig,
han drikker, kun med Lokkens Vellugt blandet
Jeg fløi for Virklighed? men for at seire
igjennem hele Livet. Troe I ei?
Det ene Øieblik, jeg skjænker ham
af alle Øieblikke, hvor han seirer,
det Øieblik, som kun er virkeligt:
det er det Øieblik, det Suk af Tiden,
som er alene hørligt, naar en Elsker
sin Elskte favner førstegang som sin.
Men hevner jeg mig ei for denne Seier?
Ah, jo! see Mennesket det søger stedse
Virkligheden; men jeg fæster mig
til dennes Skulder, som et løst Gevandt.
See hvor den flyer og Menneskene følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
