Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - „Ah!“ Farce af Siful-Sifadda - Epilogus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Digterverker.
Hvis jeg en Saadan spotted’, vilde jeg,
— uhyre Tanke, gnavende min Sjel,
idet den fødes, farende igjennem
min Sjel, som Samum gjennem Mahars
Dale — vel omsider driste
mig til — mig Himlen frelse fra slig Tanke,
der blotter frækt et tvivlsomt Smiil og Panden
mod hellig Helveds hell’ge Luer, hvor
den sikkert, ganske sikkert, bort skal hvirvles,
med dette Blad, som blev dens Vugge, i
den Svovelrøg, som svedent Håar — at smile
(thi da var intet helligt meer) ad
Pastor Sancte Wee, fordi man føler
Svovllugt stærkt i Næsen, naar han taler,
seer Beeg at rinde nedad Væggen, angrer,
at man har sine bedste Klæder paa.
Ak Kraftens Ord! naar man kan holde ud
en saadan Præken, slig en aandig Sviir,
og man da endelig vil sig omvende:
saa seer man grant, at det behøves ei;
thi Syndens Fader — ha Forstanden! — ligger
af Svoveldampen qvalt, som røg af Munden,
og Troen fanger den da let som Drengen,
der kaster Truget angest over en
Grævling, som han paa en Skowei finder
raadnende: — han tør ei røre den;
thi Kløerne er’ endnu ganske friske.
Ha, spotte saadan Tale liig den sorte
Kedron, fraadsende i Golgaths og
Gethsemanes’s Mudder, — o en Naphta
kildes Luefraade! ha en Tale
— Commentairer til Pontoppidans
Forklaring, og til Bogen, hvor de kjære
Børn kan Herren see i vakkert Træesnit,
alvorlig selv som Skolemesfren i
Paryk og Kappe, og den Helligaand,
skjøndt bildet som en Høne eller Due —
som om man stod til Underlæben, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
