Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irreparabile Tempus. Farce mcd Efterspil - Efterspil. Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Digterverker.
Moer Thora.
Jeg skal spise eders Bønner og drikke eders Velsignelser,
I Rettroende.
Første Dreng.
Aa Gudmoer: syng den Vise for os om eders Ulykke.
Moer Thora.
Ei er Du der, min Gut? Det skal jeg min Søn, saa Du kan
arve den efter mig. Den kan være Dig et Levebrød Rolling!
der voxer Rugbrød af hvert Vers. Men kan Du æde Stene,
mens Vinden gnaver paa dine Håar, saa det rasler i de sorte
Kjæver. (Anden Dreng leer.)
Første Dreng.
Nei gjør ikke Nar af hende Johan. Nu vender Hun Øinene og
begynder.
Moer Thora (synger halvt nynnende.)
I Æspelien, høit tilfjelds,
laae en Furustue:
der, i hullet Graaværkspelts,
sad en gigtsvag Frue.
Aa ja, Gigten flyer men Graaværket har sat sig paa Hovedet.
Fru Thora paa sin Fjeldgaard sad
med en Sønneskare:
Alle vakre, liig en Rad
hvide Birke vare.
Gaae hen og led efter dem, og spørg, om de ere mætte, for de
drive om nu i Bygden med blege Øine og en fugtig Næse, som
deres Faer, over hvem Græsset synger med det hvide Skjæg.
I over hundred’ Ågre smaae,
mellem Klipper spredte,
var den Fjeldgaard deelt hvorpaa
efter Brød de ledte.
Brød kunde vi nok finde bag de store Steengjerder, naar Grinden
blot var heel, og Baandhunden gjøede ved Badstuen som den burde.
Hei! lad dem rode med lange Fingre der hvor Næperne stod, og
klippe Havren, dersom den tør staae der, hvor Rugen maatte falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
