Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irreparabile Tempus. Farce mcd Efterspil - Efterspil. Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Irreparabile tempus. 187
Broder maa være Corpschef, om han er Invalid, at en Saadans
Fætters Søstersøn som Lieutenant har større Forhaabninger end
Gage, saa havde han heller forenet sin blodige Ære med en
Generals Huusholderskes Vanære, end med en Præstedatter, der
foruden blaae Øine og Tækkelighed, Intet havde uden Sprog
kundskaber — og hvad jeg nu kunde have lært — og da skulde
han have været anden Karl end saadan En, som en Bogorm turde
fornærme med de skammeligste Udladelser. Men slige, lagde
han til, lugte godt, naar de dyppes i Blod. Og nu maatte jeg ind
i Kammeret for at trøste mig med at lappe mine Børns Klæder,
og han lukkede til med Eeder. Men see nu! næste Postdag kom
mer der et Brev fra Præceptoren, hvis Begyndelse Hans Vel
ærværdighed, som blev tilkaldt Jua quidem superbia et fortitudine
forte careo" saaledes udtydede: din fortrinlige Tapperhed har
enhver kjær eller agter Enhver", hvilke Ord min Mand, efterat
have tilkaldt Tjenestefolkene, Børnene og mig og raabt: tys!
hør! begynd, Deres Velærværdighed!" erklærede for den hæder
ligste Afbigt, nogen Ærekjær nogensinde havde erholdt af en
tapper Modstander; og jeg maatte ud at lave Grog og sætte en
Hare paa Ilden, og invitere Lensmanden til en natlig Polskpas.
Saa gik det! min Lykke druknede i hans Løfter, og min Ungdom
og Tække — o, at den ikke havde, besudlet af hans Spiritus og
Grovheder, skjult sig for disse, men for mine Børns Ynde!
Anden Dreng.
Her hviler
Jomfru Rosa Laura Angelica Zoe Lilia Clara
Madsen.
Da der ei fler’ Romaner var at tømme,
saa lagde hun sig her for over dem at drømme.
P- Stygge posuit."
Moer Thora.
Ja hun havde Vattersot i Hjernen, af alle de Romaner, Spøgelse
og Røverhistorier, hun uddrak. Men altid spillede hun Elskerinden
eller Heltinden i Historien, enten det nu var i Spiezes Mordhistorier
eller Lafontaines Giftermaalshistorier. Den ene Dag elskede hun
en Ridder, den anden en vellystig Munk, den tredie en Prinds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
