Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.204
Kongen.
Ak Dyd med Lasten sammensvoren!
Slig Ynde i hans Skam forloren!
Thi Qvinden er forført, som med
en Skurk er givt, hun er forraadt
til Helved selv, ja værre end
om, aldrig givt, hun evig græd
fordi Sirenekjerlighed
i varme Vaar til ædel Ven,
som Døden bort fra Løftet sled,
fra Dydens Top rev hende ned,
— den Top, hvor alle Møer staae,
med stolte Smiil, og vente paa
et ærligt Brudeblus, som smelte
kan, peent og net, det trange Belte.
At lænke Dyd til Last er Hvad
Prometheus ved sin Klippe leed,
hvor Leveren var Gribbens Brad
mens Graad i Kindens Rynker gleed,
og ædel Stolthed Hjertet sled
og bittre Tanker Hjernen aad,
hvor Mindet — selv ei det var Fryd
med Skorpionens Edderbraad
afmalede hans fordums Dyd.
Hu.
Hvor lærd er Kongen! Om Sirener
og om Prometheus taler han
meer klart end om sit eget Land.
Kongen.
Du veed hvem jeg med Klippen mener
Ha Skurk! du vilde skjænke bort
?
din rene Brud?
Hu.
Ja blot — jeg beder
Blot til min Konge, blot til Eder,
den Plet jeg troer var ikke sort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
