Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opium. 223
Men, Skjønne, om du har et Hjerte,
som banker af medynksom Smerte,
saa red et Liv, lad Bødlen sno
ei trende Strikker, men kun to.
Thi Kurvene, du raskt os gav,
var dyb’re end du troer: en Grav.
Jeg beder ene for mig selv,
thi hvis du vælger Een af disse,
da — o du saae det selv tilvisse
da qvæl din Dyd, da skjælv, da skjælv!
da redder du, men falder selv
i dybest Helveds dybe Grav.
Ha.
Ha, saadan Død? Saa bleg og stille?
Ei Blod? Ei Hviin? Kun Muskler blaa,
som høit for Pøblens Spot maae spille.
Ei Kaarde eller Sporer paa?
For Ordensbaandet Hampesnor?
Ei dump Musik, ei Sørgeflor?
Ak dette maa dog hvermand finde
for svart for unge Riddersmænd,
fordi de skjemted om en Qvinde,
og Tungen yttred mere end
skarpøiet Sandhed mægter finde.
Om Himlen selv vi sagde var
et stort Bordel, den Straf var svar,
for svar for Helved og for Jord.
Ho, Hu, Ha.
Vi svede Alle.
Sylvia.
Neppe troer
jeg, Kongen saadan Dom kan fælde.
Den vist Forbrydelser maa gjælde
af større Vægt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
