Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Opium. Skuespil i tre Acter - Første Act
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digterverker.228
Sylvia.
O jeg erindrer hvad jeg sagde.
Jeg Kongen selv tør alting sige.
Kongen.
Du er fortabt. Hvad hedder Du?
Du er fortabt. Min stakkels Pige,
Dit Navn er?
Sylvia.
Sylvia.
Kongen.
Sylvia? Nu,
Sylvanens Letsind har Du og.
Du har ei Horn, men stanger dog;
Din Tunge er et Satyrhorn.
Sylvia.
Glem Alting!
Kongen.
Nei du er forloren.
Jeg glemme? Jeg, som selv du seer
er — blegn ei! — Hoffets Cavaleer
og Printsens, som er kommen hid
at dele med dig Sommren blid? (afsides).
Ha, skjøn, Godmodighed og Vid!
(ta Sylvia). Kan jeg med begge Ører fulde
af Løgnene, som ædder-tykke hvæse
i dit Forræder-Hjerte, tie still’?
fordølge Løgn, saa fuld af Gift og Ild
og Hidsighed, at Rosenmunden skulde
fortæres som af Kræft, idet den tør,
liig Heroldpage bag et Rosenslør,
med Tænders Sølvbasuner blæse
den ud? — Om Staten tale — som om da
ei Kongen kunde løbe fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
